Salme 81

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

Al Músico principal: sobre Gittith: Salmo de Asaph. CANTAD á Dios, fortaleza nuestra: al Dios de Jacob celebrad con júbilo.

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Tomad la canción, y tañed el adufe, el arpa deliciosa con el salterio.

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

Tocad la trompeta en la nueva luna, en el día señalado, en el día de nuestra solemnidad.

4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

Porque estatuto es de Israel, ordenanza del Dios de Jacob.

5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

Por testimonio en José lo ha constituído, cuando salió por la tierra de Egipto; [donde] oí lenguaje que no entendía.

6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

Aparté su hombro de debajo de la carga; sus manos se quitaron de vasijas de barro.

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

En la calamidad clamaste, y yo te libré: te respondí en el secreto del trueno; te probé sobre las aguas de Meriba. (Selah)

8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

Oye, pueblo mío, y te protestaré. Israel, si me oyeres,

9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

No habrá en ti dios ajeno, ni te encorvarás á dios extraño.

10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Yo soy Jehová tu Dios, que te hice subir de la tierra de Egipto: ensancha tu boca, y henchirla he.

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

Mas mi pueblo no oyó mi voz, é Israel no me quiso á mí.

12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

Dejélos por tanto á la dureza de su corazón: caminaron en sus consejos.

13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

¡Oh, si me hubiera oído mi pueblo, si en mis caminos hubiera Israel andado!

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

En una nada habría yo derribado sus enemigos, y vuelto mi mano sobre sus adversarios.

15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

Los aborrecedores de Jehová se le hubieran sometido; y el tiempo de ellos fuera para siempre.

16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

[Y Dios] lo hubiera mantenido de grosura de trigo: y de miel de la piedra te hubiera saciado.