Salme 81

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

Canten con gozo a ʼElohim, Fortaleza nuestra. Aclamen con júbilo al ʼElohim de Jacob.

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Eleven un canto, batan el pandero, la suave lira y el arpa.

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

Soplen la corneta en la Nueva Luna en el día de nuestra fiesta,

4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

Porque estatuto es para Israel, Ordenanza del ʼElohim de Jacob.

5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

Lo estableció como testimonio en José Cuando salió de la tierra de Egipto. Escuché un lenguaje que no conocía.

6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

Quité su hombro de debajo de la carga. Sus manos fueron libradas del peso de los cestos.

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

En la angustia clamaste, Y Yo te rescaté. Te respondí en el secreto del trueno. Te probé junto al agua de Meriba. (Selah)

8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

Escucha, pueblo mío, y te amonestaré. Oh Israel, si me escuchas,

9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

Que no haya en medio de ti ʼelohim extraño, Ni adores algún ʼelohim extranjero.

10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Yo soy Yavé, Tu ʼElohim, El que te sacó de la tierra de Egipto. ¡Abre tu boca, y Yo la llenaré!

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

Pero mi pueblo no escuchó mi voz. Israel no me obedeció.

12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

Por eso los entregué a la dureza de su corazón, Para que anduvieran según sus propios designios.

13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

¡Oh, si mi pueblo me escuchara! ¡Que Israel anduviera en mis caminos!

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

Prontamente Yo sometería a sus enemigos Y volvería mi mano contra sus adversarios.

15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

Los que aborrecen a Yavé se le someterían, Pero su castigo duraría para siempre.

16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

Pero a ti te sustentaría con lo más fino del trigo Y te saciaría con miel de la roca.