Salme 81

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

Al maestro de coro. Por el tono de Hagghittoth (los lagares). De Asaf. Regocijémonos delante de Dios, nuestro Auxiliador; aclamad con júbilo al Dios de Jacob.

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Entonad himnos al son del címbalo, la cítara armoniosa y el salterio.

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

Tocad la trompeta en el novilunio y en el plenilunio, nuestro día de fiesta.

4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

Porque esta es ley en Israel, prescripción del Dios de Jacob.

5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

Como rito recordatorio, la impuso Él a José, cuando salió (Él) contra la tierra de Egipto. Oyó entonces (este) lenguaje nunca escuchado:

6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

“Libré sus hombros de la carga, y sus manos dejaron los cestos.

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

En la tribulación me llamaste, y Yo te saqué; te respondí escondido en la nube tempestuosa, te probé en las aguas de Meribá.

8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

Oye, pueblo mío, quiero amonestarte. ¡Ojalá me escucharas, oh Israel!

9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

No haya en ti ningún otro Dios; no te encorves ante un dios ajeno.

10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Soy Yo Yahvé el Dios tuyo, que te saqué de la tierra de Egipto. Abre bien tu boca, y Yo la llenaré.

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

Pero mi pueblo no escuchó mi voz, e Israel no me obedeció.

12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

Por eso los entregué a la dureza de su corazón: a que anduvieran según sus apetitos.

13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

¡Ah, si mi pueblo me oyera! ¡Si Israel siguiera mis caminos!

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

Cuán pronto humillaría Yo a sus enemigos, y extendería mi mano contra sus adversarios.

15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

Los que odian a Dios le rendirían homenaje, y su destino estaría fijado para siempre.

16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

Yo le daría a comer la flor del trigo y lo saciaría con miel de la peña.”