Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Glasno prepevajte Bogu, naši môči, naredite radosten glas Jakobovemu Bogu.
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Vzemite psalm in prinesite sèm tamburin, prijetno harfo s plunko.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Trobite na šofar ob mlaju, ob določenem času na naš slovesni praznični dan.
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Kajti to je bil zakon za Izraela in postava Jakobovega Boga.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
To je odredil v Jožefu za pričevanje, ko je šel ven skozi egiptovsko deželo, kjer sem slišal jezik, ki ga nisem razumel:
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
»Njegovo ramo sem odstranil od bremena, njegove roke so bile osvobojene pred lonci.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Ti kličeš v stiski in jaz sem te osvobodil, odgovoril sem ti na skrivnem kraju groma. Jaz sem te preizkusil pri vodah Meríbe. (Sela)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Poslušaj, oh moje ljudstvo, pričeval ti bom, oh Izrael, če bi mi hotel prisluhniti.
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
V tebi naj ne bo tujega boga niti ne boš oboževal nobenega tujega boga.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Jaz sem Gospod, tvoj Bog, ki te je privedel iz egiptovske dežele. Široko odpri svoja usta in napolnil jih bom.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Toda moje ljudstvo noče prisluhniti mojemu glasu in Izrael noče ničesar od mene.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Tako sem jih izročil njihovim lastnim srčnim željam in živeli so po svojih lastnih nasvetih.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Oh, da bi mi moje ljudstvo prisluhnilo in bi Izrael hodil po mojih poteh!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
Kmalu bi podjarmil njihove sovražnike in svojo roko obrnil zoper njihove nasprotnike.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Gospodovi sovražniki bi se morali podvreči pod njega, pa bi se njihov čas ohranil na veke.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
Hranil bi jih tudi z najodličnejšo pšenico in z medom iz skale bi te nasitil.«
