Salme 81

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

Radujte se Bogu, koji nam daje krjepost; poklikujte Bogu Jakovljevu.

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Podignite pjesme, dajte bubanj, slatke gusle sa psaltirom.

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

Trubite o mijeni u trubu, o uštapu radi praznika našega.

4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

Jer je taki zakon u Izrailja, naredba od Boga Jakovljeva.

5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

Za svjedoèanstvo postavi Josifu ovo, kad iðaše na zemlju Misirsku. Jezik, kojega ne znah, èuh:

6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

“Uklonio sam ramena njegova od bremena, ruke njegove oprostiše se kotarica.

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

U nevolji si me zazvao, i izbavih te, usliših te usred groma, na vodi Merivi iskušah te.

8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

Slušaj, narode moj, i zasvjedoèiæu ti, Izrailju, o kad bi me poslušao:

9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

Da ne bude u tebe tuðega Boga, i Bogu stranome nemoj se klanjati.

10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Ja sam Gospod, Bog tvoj, koji sam te izveo iz zemlje Misirske; otvori usta svoja, i ja æu ih napuniti.

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

Ali ne posluša narod moj glasa mojega, Izrailj ne mari za me.

12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

I ja ih pustih na volju srca njihova, neka hode po svojim mislima.

13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

O kad bi narod moj slušao mene, i sinovi Izrailjevi hodili putovima mojim!

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

Brzo bih pokorio neprijatelje njihove, i na protivnike njihove digao bih ruku svoju;

15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

Koji mrze na Gospoda, bili bi im pokorni, i dobri dani njihovi bili bi dovijeka;

16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

Najboljom bi pšenicom hranio njih, i medom bih iz kamena sitio ih.”