Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
KOMAIL pereperen kauli on Kot, me kel patail; nijinij on Kot en Iakop!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Tapia kida kaul en kapin, o wiada tampurin, o laute kajelel ianaki arp!
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Ni jaunipon kap komail peuk koronete, ni maram, ni ran en im tantuka!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Pwe iduen tiak en Ijrael kujoned en Kot en Iakop eu.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
A kotin wiadar kujoned wet on Iojep, ni a lipa jan Akipten. I roner majan pot, me i jaikenta aja:
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
I kijaner katoutou kan pon apar a, o pa a jaladokalar jan kopu kan.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Ni om likwirki don ia om apwal, I ap jauaja uk; I kajale dok uk alar, ni anjau me koe lel on nanjapwe, o on jojon uk ni pil en akamai.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Komail nai aramaj akan ron ia, I pan padaki on komail! O Ijrael, ma koe pan peiki on ia!
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Jota amen Kot en mi re om, o koe der kaudoki on kot en men wai amen.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Nai Ieowa om Kot, me kalua uk jan nan Akipten. Ki pajan au om, i pan kadirela.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
A nai aramaj akan joata kin peiki on nil ai, o Ijrael jota duki on ia.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
I ari mued on irail ere injen arail ni ar aklapalap, pwe ren kekeid wei ni pein arail lamelam.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
O ma nai aramaj akan pan peiki on ia, o Ijrael pan weweid nan al ai kan,
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
I ap pan kaloedi ar imwintiti kan madan, o pa i pan u on me pali on irail akan,
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
O irail me kailonki Ieowa, jota pan kak on irail; o anjaun arail pakadeik pan duedeuta kokolata;
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
O I pan kamana kin irail korn kajelelia, o I pan katunole kin I onik jan nan paip o.
