Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Til sangmesteren, efter Gittit; av Asaf. Juble for Gud, vår styrke, rop med glede for Jakobs Gud!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Stem i sang og la pauken lyde, den liflige citar tillikemed harpen!
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Støt i basun i måneden, ved fullmånen, på vår høitids dag!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
For det er en lov for Israel, en rett for Jakobs Gud.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Han satte det til et vidnesbyrd i Josef da han drog ut gjennem Egyptens land. - Jeg hørte en røst som jeg ikke kjente:
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
Jeg fridde hans skulder fra byrden, hans hender slapp fri fra bærekurven.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
I nøden ropte du, og jeg fridde dig ut; jeg svarte dig, skjult i tordenskyen, jeg prøvde dig ved Meriba-vannene. (Sela)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Hør, mitt folk, og jeg vil vidne for dig! Israel, o, at du vilde høre mig:
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Det skal ikke være nogen fremmed gud hos dig, og du skal ikke tilbede utlendingens gud.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op av Egyptens land; lukk din munn vidt op, at jeg kan fylle den!
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Men mitt folk hørte ikke min røst, og Israel vilde ikke lyde mig.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Så lot jeg dem fare i sitt hjertes hårdhet, forat de skulde vandre i sine egne onde råd.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
O, at mitt folk vilde høre mig, og at Israel vilde vandre på mine veier!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
Om en liten stund vilde jeg da ydmyke deres fiender og vende min hånd imot deres motstandere.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
De som hater Herren, skulde smigre for dem, og deres tid skulde vare evindelig.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
Og han skulde fø dem med den beste hvete, og jeg skulde mette dig med honning fra klippen.
