Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Auf der Githith vorzusingen: Assaph. Singet fröhlich Gott, der unsere Stärke ist; jauchzet dem Gott Jakobs!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Nehmet die Psalmen und gebet her die Pauken, liebliche Harfen mit Psalter.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Blaset im Neumonden die Posaunen, in unserm Fest der Laubrüste.
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Denn solches ist eine Weise in Israel und ein Recht des Gottes Jakobs.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Solches hat er zum Zeugnis gesetzt unter Joseph, da sie aus Ägyptenland zogen, und fremde Sprache gehöret hatten,
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
da ich ihre Schulter von der Last entlediget hatte, und ihre Hände der Töpfe los wurden.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Da du mich in der Not anriefest, half ich dir aus; und erhörete dich, da dich das Wetter überfiel, und versuchte dich am Haderwasser. (Sela)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Höre, mein Volk, ich will unter dir zeugen; Israel, du sollst mich hören,
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
daß unter dir kein anderer Gott sei, und du keinen fremden Gott anbetest.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Ich bin der HERR, dein Gott, der dich aus Ägyptenland geführet hat. Tue deinen Mund weit auf, laß mich ihn füllen!
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Aber mein Volk gehorcht nicht meiner Stimme, und Israel will mein nicht.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
So hab ich sie gelassen in ihres Herzens Dünkel, daß sie wandeln nach ihrem Rat.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Wollte mein Volk mir gehorsam sein und Israel auf meinem Wege gehen,
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
so wollte ich ihre Feinde bald dämpfen und meine Hand über ihre Widerwärtigen wenden;
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
und die den HERRN hassen, müßten an ihm fehlen; ihre Zeit aber würde ewiglich währen.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
