Salme 81

1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.

Au maître chantre. En githith. D'Asaph. Faites entendre vos hymnes au Dieu qui est notre force, et vos cris d'allégresse au Dieu de Jacob!

2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!

Elevez vos chants, et faites résonner la cymbale, et la harpe harmonieuse avec le luth!

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!

C'est la lune nouvelle, sonnez de la trompette! c'est la lune dans son plein, notre jour de fête!

4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!

Car tel est l'ordre donné à Israël, l'institution du Dieu de Jacob:

5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.

Il en dressa le statut en Joseph, quand Il se mit en marche contre le pays d'Egypte. « J'entends une voix que je ne reconnais pas!

6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:

Je déchargeai son épaule du fardeau, et ses mains ne durent plus porter les paniers.

7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.

Dans l'angoisse tu m'invoquas, et je te sauvai, je t'exauçai, enveloppé du tonnerre, et je t'éprouvai aux eaux de la querelle. (Pause)

8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)

Ecoute, mon peuple, que je te somme! O Israël, si tu voulais m'écouter!

9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.

Qu'il n'y ait chez toi point de Dieu étranger, et n'adore pas les dieux du dehors!

10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.

Je suis l'Éternel, ton Dieu, qui t'ai ramené de la terre d'Egypte. Ouvre ta bouche, je veux la remplir!…

11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.

Mais mon peuple n'a point écouté ma voix, et Israël ne m'a point obéi.

12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.

Alors je l'abandonnai à l'obstination de son cœur; ils suivirent leurs propres conseils.

13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.

O si mon peuple voulait m'écouter, et Israël, marcher dans mes voies!

14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!

Bientôt je ferais plier leurs ennemis, et contre leurs oppresseurs je tournerais ma main.

15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.

Ceux qui haïssent l'Éternel, dissimuleraient devant lui, et eux, ils auraient un bonheur éternel.

16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.

Dieu les nourrirait de la moelle du froment, et du miel des rochers je te rassasierais! »