Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Au chef des chantres. Sur la guitthith. D’Asaph. Chantez avec allégresse à Dieu, notre force! Poussez des cris de joie vers le Dieu de Jacob!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Entonnez des cantiques, faites résonner le tambourin, La harpe mélodieuse et le luth!
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Sonnez de la trompette à la nouvelle lune, A la pleine lune, au jour de notre fête!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Car c’est une loi pour Israël, Une ordonnance du Dieu de Jacob.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Il en fit un statut pour Joseph, Quand il marcha contre le pays d’Égypte… J’entends une voix qui m’est inconnue:
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
J’ai déchargé son épaule du fardeau, Et ses mains ont lâché la corbeille.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Tu as crié dans la détresse, et je t’ai délivré; Je t’ai répondu dans la retraite du tonnerre; Je t’ai éprouvé près des eaux de Meriba. (Pause)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Écoute, mon peuple! Et je t’avertirai; Israël, puisses-tu m’écouter!
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Qu’il n’y ait au milieu de toi point de dieu étranger! Ne te prosterne pas devant des dieux étrangers!
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Je suis l’Éternel, ton Dieu, qui t’ai fait monter du pays d’Égypte; Ouvre ta bouche, et je la remplirai.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Mais mon peuple n’a point écouté ma voix, Israël ne m’a point obéi.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Alors je les ai livrés aux penchants de leur cœur, Et ils ont suivi leurs propres conseils.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Oh! Si mon peuple m’écoutait, Si Israël marchait dans mes voies!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
En un instant je confondrais leurs ennemis, Je tournerais ma main contre leurs adversaires;
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Ceux qui haïssent l’Éternel le flatteraient, Et le bonheur d’Israël durerait toujours;
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.
Je le nourrirais du meilleur froment, Et je le rassasierais du miel du rocher.
