Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
To the ouercomer in the pressours of Asaph. Make ye fulli ioye to God, oure helpere; synge ye hertli to God of Jacob.
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Take ye a salm, and yyue ye a tympan; a myrie sautere with an harpe.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Blowe ye with a trumpe in Neomenye; in the noble dai of youre solempnite.
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
For whi comaundement is in Israel; and doom is to God of Jacob.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
He settide that witnessing in Joseph; whanne he yede out of the lond of Egipt, he herde a langage, which he knew not.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
He turnede a wei his bak fro birthens; hise hondis serueden in a coffyn.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
In tribulacioun thou inwardli clepidist me, and Y delyuerede thee; Y herde thee in the hid place of tempest, Y preuede thee at the water of ayenseiyng.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
My puple, here thou, and Y schal be witnesse ayens thee;
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Israel, if thou herist me, a fresche God schal not be in thee, and thou schalt not worschipe an alien god.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
For Y am thi Lord God, that ladde thee out of the lond of Egipt; make large thi mouth, and Y schal fille it.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
And my puple herde not my vois; and Israel yaue not tente to me.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
And Y lefte hem aftir the desiris of her herte; thei schulen go in her fyndyngis.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
If my puple hadde herde me; if Israel hadde go in my weies.
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
For nouyt in hap Y hadde maad low her enemyes; and Y hadde send myn hond on men doynge tribulacioun to hem.
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
The enemyes of the Lord lieden to hym; and her tyme schal be in to worldis.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
And he fedde hem of the fatnesse of whete; and he fillide hem with hony of the stoon.
