< Salme 81 >
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
TO THE OVERSEER. ON THE GITTITH. BY ASAPH. Cry aloud to God our strength, Shout to the God of Jacob.
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Lift up a song, and give out a timbrel, A pleasant harp with stringed instrument.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Blow a horn in the month, In the new moon, at the day of our festival,
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
For it [is] a statute to Israel, An ordinance of the God of Jacob.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
He has placed it—a testimony on Joseph, In his going forth over the land of Egypt. A lip, I have not known—I hear.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
I turned aside his shoulder from the burden, His hands pass over from the basket.
7 “Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
In distress you have called and I deliver you, I answer you in the secret place of thunder, I try you by the waters of Meribah. (Selah)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Hear, O My people, and I testify to you, O Israel, if you listen to me:
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
There is not in you a strange god, And you do not bow yourself to a strange god.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
I [am] your God YHWH, Who brings you up out of the land of Egypt. Enlarge your mouth, and I fill it.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
But My people did not listen to My voice, And Israel has not consented to Me.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
And I send them away in the enmity of their heart, They walk in their own counsels.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
O that My people were listening to Me, Israel would walk in My ways.
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
As a little thing I cause their enemies to bow, And I turn back My hand against their adversaries,
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Those hating YHWH should have feigned [obedience] to Him, And their time would last for all time.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe”.
He causes him to eat of the fat of wheat, And I satisfy you [with] honey from a rock!