Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
(Til Sangmesteren. Al-haggittit. Af Asaf.) Jubler for Gud, vor Styrke, råb af fryd for Jakobs Gud,
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
istem Lovsang, lad Pauken lyde, den liflige Citer og Harpen;
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
stød i Hornet på Nymånedagen, ved Fuldmåneskin på vor Højtidsdag!
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Thi det er Lov i Israel, et Bud fra Jakobs Gud;
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
han gjorde det til en Vedtægt i Josef, da han drog ud fra Ægypten, hvor han hørte et Sprog, han ikke kendte.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
"Jeg fried hans Skulder for Byrden, hans Hænder slap fri for Kurven.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
I Nøden råbte du, og jeg frelste dig, jeg svarede dig i Tordenens Skjul, jeg prøvede dig ved Meribas Vande. (Sela)
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Hør, mit Folk, jeg vil vidne for dig, Israel, ak, om du hørte mig!
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
En fremmed Gud må ej findes hos dig, tilbed ikke andres Gud!
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Jeg, HERREN, jeg er din Gud! som førte dig op fra Ægypten; luk din Mund vidt op, og jeg vil fylde den!
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Men mit Folk vilde ikke høre min Røst, Israel lød mig ikke.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
Da lod jeg dem fare i deres Stivsind, de vandrede efter deres egne Råd.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Ak, vilde mit Folk dog høre mig, Israel gå mine Veje!
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
Da kued jeg snart deres Fjender, vendte min Hånd mod deres Uvenner!
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Deres Avindsmænd skulde falde og gå til Grunde for evigt;
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
jeg nærede dig med Hvedens Fedme, mættede dig med Honning fra Klippen!"
