Salme 81
1 Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
Ningmih a Khawsa thak awm soeih a venawh zeel doena laa sa lah uh; Jacob a Khawsa venawh khawteh na khy lah uh!
2 Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
Tumding tum unawh, poeng ak beei khoek lah uh, ak awi ak ding tingtoeng ingkaw qaw tingtoeng ing kyihcah lah uh.
3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
Pihla a thei nyn awh tuu’m cai ak ki yng unawh pihla a lum awh ce, ningnih a khawnghig nyn awh;
4 Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
Ve ve Israelkhqi ham awipeek na awm hy, Jacob a Khawsa bawknaak awipeek na awm hy.
5 Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
Ningmih ing am ning zaak sim awi ningzak naak Izip qam na a ceh awh, Joseph aham awipeek amyihna cak pe sak hy.
6 Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
Anih ing ak phleng awhkaw phyihqih ce khoe pe nawh; ami kutkhqi ing vaihqang awm am nen sak voel nyng.
7 „Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
Ngaihkyi doena nik khy tiksaw nim hlat nyng, khawhum ak khui awhkawng nim hlat khqi nyng saw, Meribah tui awhkawng ni noekdak khqi nyng.
8 Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
Aw kak thlangkhqi, ngai lah uh, ngaihtaaknaak awi nik kqawn pek khqi vang – Aw Israel, kak awi ve ngai lah thaw voei uk ti!
9 Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
Qap chang a khawsa ce nangmih anglak li awh koeh ta kawm u tiksaw; thalk chang a khawsa a venawh koeh ta kawm uk ti.
10 Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
Kai taw Izip qam awhkawng nangmih ak hquikung, Bawipa na Khawsa na awm nyng.
11 Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
Cehlai kak thlangkhqi ing kak awi am ngai uhy; Israel ing ka venawh am ap qu uhy.
12 Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
A mimah am thinsahnaak amyihna a mimah a ngaihnaak hqut aham hlah khqi hyt nyng.
13 Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
Kak thlangkhqi ing kak awi mah aming ngai mantaw, Israel ing ka lam ve mah a hqut mantaw,
14 Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
a qaalkhqi ce ang tawnna noeng pe nyng saw a qaalkhqi benna ka kut ve hlah pe voei nyng!
15 Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
Bawipa ak sawhnaak thlangkhqi ce a haiawh kqih doena kyn hqoeng kawm uh, a mingmih a toelnaak ce kumqui dyna awm hawh kaw.
16 De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
Cehlai nang ingtaw buh ak tui soeih ai kawm tiksaw, lungkaw awhkaw khawitui ing nak phoen ni phyi sak kawng nyng,” tihy.
