Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

Asaf dwom. Ao Israel dwanhwɛfoɔ, tie yɛn, wo a wodii Yosef anim sɛdeɛ wɔdi nnwankuo anim; wo a wote ahennwa so wɔ Kerubim ntam no, hyerɛn

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

wɔ Efraim, Benyamin ne Manase anim. Kanyane wo tumi; bra bɛgye yɛn nkwa.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

Ao Onyankopɔn, gye yɛn bio; ma wʼanim nhyerɛn yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

Ao Otumfoɔ Awurade Onyankopɔn, wʼabofuo bɛdɛre akɔsi da bɛn wʼabofuo a ɛtia wo nkurɔfoɔ mpaeɛbɔ no?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

Wode nisuo yɛɛ aduane maa wɔn diiɛ; wode nisuo kuruwa ma ma wɔnomeeɛ.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Woama yɛn mfɛfoɔ abu yɛn animtiaa, na yɛn atamfoɔ sere yɛn.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

Ao Otumfoɔ Onyankopɔn, gye yɛn bio; ma wʼanim nhyerɛn yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Wode bobe firi Misraim baeɛ; wopamoo amanaman no na woduaaɛ.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Wosiesiee asase no baabi maa no, ɛgyee nhini na ɛtrɛɛ asase no so.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Ne nwunu kataa mmepɔ no so ne mman kataa ntweneduro akɛseɛ no so.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

Ɛdendanee kɔɔ Ɛpo so, na ɛfefɛ kɔduruu Asubɔnten no ho.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Adɛn enti na woabubu nʼafasuo ama wɔn a wɔtwam hɔ tete ne bobe aba no?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

Kɔkɔte firi wiram bɛsɛe no pasaa na mmoadoma a ɛwɔ ɛserɛ so de yɛ wɔn aduane.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

Ao Otumfoɔ Onyankopɔn, sane bra yɛn nkyɛn! Firi soro hɔ hwɛ na wobɛhunu! Hwɛ saa bobe yi so,

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

ntini a wo nsa nifa adua no, ɔbabarima a woatete no ama wo ho no.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

Wɔatwa wo bobe no ato fam, ato mu ogya ama ahye; wʼanimka ma wo nkurɔfoɔ ase tɔre.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Fa wo nsa kata ɔbarima a ɔwɔ wo nifa no so, onipa ba a woatete no ama wo ho no.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

Afei yɛrentwe yɛn ho mfiri wo nkyɛn; kanyane yɛn, na yɛbɛbɔ wo din.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Ao Otumfoɔ Awurade Onyankopɔn, gye yɛn bio, na ma wʼanim nhyerɛn yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa. Wɔde ma dwomkyerɛfoɔ sɛ wɔnto sɛ “gittit” sankuo nne so.