Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

Wɔde ma dwonkyerɛfo sɛ wɔnto no “Sonannim Edut” sanku nne so. Asaf dwom. Israel guanhwɛfo, tie yɛn, wo a wudii Yosef anim sɛnea wodi nguankuw anim; wo a wote ahengua so wɔ kerubim ntam no, hyerɛn

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

wɔ Efraim, Benyamin ne Manase anim. Kanyan wo tumi; bra begye yɛn nkwa.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

Ao Onyankopɔn, gye yɛn bio; ma wʼanim nhyerɛn yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

Asafo Awurade Nyankopɔn, wʼabufuw bɛdɛw akosi da bɛn, wʼabufuw a etia wo nkurɔfo mpaebɔ no?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

Wode nusu yɛɛ aduan maa wɔn dii; wode nusu kuruwama maa wɔn nomee.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Wode yɛn ayɛ nea yɛn mfɛfo ko ho, na yɛn atamfo serew yɛn.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

Asafo Nyankopɔn, gye yɛn bio; ma wʼanim nhyerɛn wɔ yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Wutuu bobe fi Misraim beduae; wopam amanaman no na wuduae.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Wosiesiee asase no baabi maa no, egyee ntin na ɛtrɛw asase no so.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Ne nwini kataa mmepɔw no so ne mman kataa sida akɛse no so.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

Ɛdennan trɛw kɔɔ Po no so, na ɛfefɛw trɛw koduu Asubɔnten no ho.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Adɛn nti na woabubu nʼafasu ama wɔn a wotwa mu wɔ hɔ no tetew ne bobe aba no?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

Kɔkɔte fi wuram bɛsɛe no pasaa na mmoadoma a wɔwɔ sare so de yɛ wɔn aduan.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

Asafo Nyankopɔn, san bra yɛn nkyɛn! fi ɔsoro hɔ hwɛ na wubehu! Hwɛ saa bobe yi so,

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

ntin a wo nsa nifa adua no, ɔbabarima a woatetew no ama wo ho no.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

Wɔatwa wo bobe no ato fam, ato mu gya ama ahyew; wʼanimka ma wo nkurɔfo ase tɔre.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Fa wo nsa kata ɔbarima a ɔwɔ wo nifa no so, onipa ba a woatetew no ama wo ho no.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

Afei yɛrentwe yɛn ho mfi wo nkyɛn; kanyan yɛn, na yɛbɛbɔ wo din.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Asafo Awurade Nyankopɔn, gye yɛn bio, na ma wʼanim nhyerɛn yɛn so, na wɔagye yɛn nkwa.