Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

Ki he Takimuʻa ʻi he Sosanimi ʻEtuta, ko e Saame ʻa ʻAsafi. Fakafanongo ʻae Tauhi ʻo ʻIsileli, ʻa koe ʻoku ke tataki ʻa Siosefa ʻo hangē ko e fanga sipi; ʻa koe ʻoku ke ʻafio ʻi he vahaʻa ʻoe selupimi, ke ke ulo mai.

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

‌ʻI he ʻao ʻo ʻIfalemi mo Penisimani mo Manase ke ke ueʻi hake ho mālohi, pea hāʻele mai ʻo fakamoʻui ʻakimautolu.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

‌ʻE ʻOtua, ke ke toe fakatafoki ʻakimautolu, pea tuku ke ulo mai ho fofonga; pea te mau moʻui ai.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

‌ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ʻe fēfē hono fuoloa mo hoʻo kei houhau ki he lotu ʻa ho kakai?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

‌ʻOku ke fafanga ʻaki ʻakinautolu ʻae mā ʻoe loʻimata; pea ʻoku ʻange kiate kinautolu ʻae loʻimata lahi kenau inu.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

‌ʻOku ke ngaohi ʻakimautolu ko e fekeʻikeʻiʻanga ʻo homau kaungāʻapi: pea ʻoku katakata homau ngaahi fili ʻiate kinautolu.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

‌ʻE ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ke ke toe fakatafoki ʻakimautolu, pea tuku ke ulo mai ho fofonga; pea te mau moʻui ai.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Naʻa ke lī kituʻa ʻae hiteni; ka naʻa ke ʻomi ʻae vaine mei ʻIsipite, ʻo tō ia.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Naʻa ke fakaʻataʻatā [ʻae potu ]ʻi hono ʻao, pea naʻa ke fakaaka māʻulalo ia, pea naʻa ne fakapito ʻae fonua.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Naʻe ʻufiʻufi ʻae ngaahi moʻunga ʻi hono malumalu, pea ko hono ngaahi vaʻa naʻe hangē ko e ngaahi sita ʻae ʻOtua.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

Naʻa ne tuku atu hono ngaahi vaʻa ki he tahi, mo hono ngaahi ʻuluʻulu ki he vaitafe.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Ko e hā kuo ke hae hifo ai hono ngaahi ʻā, ke toli ia ʻekinautolu kotoa pē ʻoku ʻalu atu ʻi he hala?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

‌ʻOku maumauʻi ia ʻe he puaka tau mei he vao, ʻoku kai ke ʻosi ia ʻe he fanga manu kaivao.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

‌ʻE ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ʻoku mau kole kiate koe ke ke foki mai: ʻafio hifo mei he langi, ʻo vakai, mo ʻaʻahi ki he vaine ni;

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

Mo e ngoue vaine ʻaia kuo tō ʻe ho nima toʻomataʻu, mo e vaʻa ʻaia naʻa ke ngaohi ke mālohi maʻau.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

Kuo tutu ia ʻaki ʻae afi, kuo tā hifo ia: kuo nau ʻauha ʻi he tautea ʻe ho fofonga.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Tuku ke hili ho nima ki he tangata ʻo ho nima toʻomataʻu, ki he foha ʻoe tangata ʻaia naʻa ke fakamālohi maʻau.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

Pea ʻe ʻikai ai te mau foki kimui meiate koe: ke ke fakaakeake ʻakimautolu, pea temau ui ki ho huafa.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

‌ʻE Sihova ko e ʻOtua ʻoe ngaahi kautau, ke ke toe fakatafoki ʻakimautolu, pea tuku ke ulo mai ho fofonga; pea temau moʻui ai.