Salme 80

1 Til Sangmesteren; til “Lillierne”; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

In finem, pro iis qui commutabuntur. Testimonium Asaph, psalmus. [Qui regis Israël, intende; qui deducis velut ovem Joseph. Qui sedes super cherubim, manifestare

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

coram Ephraim, Benjamin, et Manasse. Excita potentiam tuam, et veni, ut salvos facias nos.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

Deus, converte nos, et ostende faciem tuam, et salvi erimus.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

Domine Deus virtutum, quousque irasceris super orationem servi tui?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

cibabis nos pane lacrimarum, et potum dabis nobis in lacrimis in mensura?

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Posuisti nos in contradictionem vicinis nostris, et inimici nostri subsannaverunt nos.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

Deus virtutum, converte nos, et ostende faciem tuam, et salvi erimus.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Vineam de Ægypto transtulisti: ejecisti gentes, et plantasti eam.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Dux itineris fuisti in conspectu ejus; plantasti radices ejus, et implevit terram.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Operuit montes umbra ejus, et arbusta ejus cedros Dei.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

Extendit palmites suos usque ad mare, et usque ad flumen propagines ejus.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Ut quid destruxisti maceriam ejus, et vindemiant eam omnes qui prætergrediuntur viam?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

Exterminavit eam aper de silva, et singularis ferus depastus est eam.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

Deus virtutum, convertere, respice de cælo, et vide, et visita vineam istam:

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

et perfice eam quam plantavit dextera tua, et super filium hominis quem confirmasti tibi.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

Incensa igni et suffossa, ab increpatione vultus tui peribunt.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Fiat manus tua super virum dexteræ tuæ, et super filium hominis quem confirmasti tibi.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

Et non discedimus a te: vivificabis nos, et nomen tuum invocabimus.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Domine Deus virtutum, converte nos, et ostende faciem tuam, et salvi erimus.]