< Salme 80 >
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
Thaburi ya Asafu Wee Mũrĩithi wa Isiraeli, tũigue, o Wee ũtongoragia Jusufu ta ũrĩa mũrĩithi atongoragia rũũru; Wee ũikarĩire gĩtĩ kĩa ũnene gatagatĩ ka makerubi-rĩ, cangarara
2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
ũrĩ mbere ya Efiraimu, na Benjamini, na Manase. Arahũra ũhoti waku, ũũke ũtũhonokie.
3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
Wee Ngai-rĩ, tũma tũgaacĩre rĩngĩ; tũma ũthiũ waku ũtwarĩre, nĩguo tũhonoke.
4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
Wee Jehova Ngai mwene hinya wothe, marakara maku megũtooga nginya rĩ ũgĩũkĩrĩra mahooya ma andũ aku?
5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
Nĩũmahũũnĩtie na irio cia maithori; ũtũmĩte manyue maithori maiyũrĩte mbakũri riita.
6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
Ũtũtuĩte kĩndũ gĩa kũrũagĩrwo nĩ arĩa tũriganĩtie nao, nacio thũ ciitũ igatũnyũrũria.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
Wee Ngai-Mwene-Hinya-Wothe-rĩ, tũma tũgaacĩre rĩngĩ; tũma ũthiũ waku ũtwarĩre, nĩguo tũhonoke.
8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Wareehire mũthabibũ kuuma bũrũri wa Misiri; warutũrũrire ndũrĩrĩ ũkĩũhaanda arĩ guo.
9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
Nĩwaũthereirie mũgũnda, naguo ũkĩgwata, na ũkĩiyũra bũrũri wothe.
10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
Irĩma nĩciahumbĩrirwo nĩ kĩĩruru kĩaguo, nayo mĩtarakwa ĩrĩa mĩnene ĩkĩhumbĩrwo nĩ honge ciaguo.
11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
Watambũrũkirie honge ciaguo o nginya Iria-inĩ rĩrĩa Inene, na thuuna ciaguo ũgĩcikinyia o nginya Rũũĩ-inĩ rwa Farati.
12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
Nĩ kĩĩ gĩtũmĩte ũmomore njirigo ciaguo, ũgagĩtũma ehĩtũkĩri othe matuage thabibũ ciaguo?
13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
Ũrangarangagwo nĩ ngũrwe cia gĩthaka, na ũkarĩĩo nĩ nyamũ cia werũ-inĩ.
14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
Wee Ngai Mwene-Hinya-Wothe, tũcookerere! Rora ũrĩ igũrũ wone! Rũmbũiya mũthabibũ ũyũ,
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
mũri ũrĩa guoko gwaku kwa ũrĩo kwahaandire, mũriũ ũrĩa wee mwene wĩrereire.
16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
Mũthabibũ waku nĩũtemetwo, ũgacinwo na mwaki; thũ ciaku irothira nĩ ũndũ wa irũithia rĩaku.
17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
Guoko gwaku kũroikara na mũndũ ũrĩa ũrĩ guoko-inĩ gwaku kwa ũrĩo, ũcio mũrũ wa mũndũ wĩrereire wee mwene.
18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
No ithuĩ-rĩ, tũtigatigana nawe o rĩ; tũrurumũkie na nĩtũrĩkayagĩra rĩĩtwa rĩaku.
19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Wee Jehova Ngai Mwene-Hinya-Wothe, tũma tũgaacĩre rĩngĩ; tũma ũthiũ waku ũtwarĩre, nĩguo tũhonoke.