Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

To the chief Musician upon Shoshannim Eduth, A Psalm of Asaph. Give ear, O Shepherd of Israel, thou that leadest Joseph like a flock; thou that dwellest [between] the cherubim, shine forth.

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

Before Ephraim and Benjamin and Manasseh stir up thy strength, and come [and] save us.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

Turn us again, O God, and cause thy face to shine; and we shall be saved.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

O LORD God of hosts, how long wilt thou be angry against the prayer of thy people?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

Thou feedest them with the bread of tears; and givest them tears to drink in great measure.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Thou makest us a strife to our neighbors: and our enemies laugh among themselves.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

Turn us again, O God of hosts, and cause thy face to shine; and we shall be saved.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Thou hast brought a vine out of Egypt: thou hast cast out the heathen, and planted it.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Thou preparedst [room] before it, and didst cause it to take deep root, and it filled the land.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

The hills were covered with the shade of it, and its boughs [were like] the goodly cedars.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

She sent out her boughs to the sea, and her branches to the river.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Why hast thou [then] broke down her hedges, so that all they who pass by the way do pluck her?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

The boar from the wood doth waste it, and the wild beast of the field doth devour it.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

Return, we beseech thee, O God of hosts: look down from heaven, and behold, and visit this vine;

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

And the vineyard which thy right hand planted, and the branch [that] thou madest strong for thyself.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

[It is] burnt with fire, [it is] cut down: they perish at the rebuke of thy countenance.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Let thy hand be upon the man of thy right hand, upon the son of man [whom] thou madest strong for thyself.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

So will we not go back from thee: revive us, and we will call upon thy name.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

Turn us again, O LORD God of hosts, cause thy face to shine; and we shall be saved.