Salme 80

1 Til Sangmesteren; til “Lillierne”; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

To the Chief Musician. For "the Lilies of Testimony." Asaph’s. A Melody. O Shepherd of Israel, give ear, Thou who leddest forth Joseph like a rock, Thou who art throned on the cherubim, appear!

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

Before Ephraim and Benjamin and Manasseh, stir up thy strength, And come! to our salvation.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

O God, bring us back, And light up thy face, That we may be saved.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

O Yahweh, God of hosts! How long hast thou been wroth with the prayer of thy people?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

Thou hast fed them with the food of tears, And hast caused them to drink the water of weeping in threefold abundance.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Thou dost make us an object of contention to our neighbours, And, our foes, find mockery for themselves.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

O God of hosts, bring us back, And light up thy face, That we may be saved.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

A vine out of Egypt, thou didst remove, Thou didst cast out nations, and plant it;

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Thou didst make a clear space before it, So it rooted well its roots, and filled up the land;

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Covered were the mountains with its shade, And, with its boughs, the mighty cedars.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

It thrust forth its branches as far as the sea, —And, unto the River, its shoots.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Wherefore hast thou broken down its fences, So that all who pass along the way, pluck its fruit?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

The boar out of the forest, browseth upon it, And, the wild beast of the field, pastureth thereon.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

O God of hosts, return, we pray thee, —Look down out of the heavens, and see, And inspect this vine:

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

Yea the stock which thy right hand planted, Even upon the son thou didst secure for thyself.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

To be burned with fire, it is cut down, —At the rebuke of thy countenance, they will perish.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Let thy hand be, Upon the Man of thy right hand, Upon the Son of Man thou didst secure for thyself;

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

So will we not draw back from thee, Thou wilt bring us to life, And, on thy Name, will we call.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

O Yahweh, God of hosts! bring us back, Light up thy face, That we may be saved.