< Salme 80 >
1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
“For the leader of the music. Upon the Shushan-Eduth. A psalm of Asaph.” Give ear, O Shepherd of Israel! Thou who leadest Joseph like a flock, Thou who sittest between the cherubs, shine forth!
2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
Before Ephraim and Benjamin and Manasseh, stir up thy strength, And come and save us!
3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
Bring us back, O God! And cause thy face to shine, that we may be saved!
4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
O LORD, God of hosts! How long wilt thou be angry against the prayer of thy people?
5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
For thou causest them to eat the bread of tears, And givest them tears to drink, in full measure.
6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
Thou hast made us the object of strife to our neighbors, And our enemies hold us in derision.
7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
Bring us back, O God of hosts! And cause thy face to shine that we may be saved!
8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Thou didst bring a vine out of Egypt; Thou didst expel the nations, and plant it.
9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
Thou didst prepare a place for it; It spread its roots, and filled the land.
10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
The mountains were covered with its shade, And its branches were like the cedars of God.
11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
It sent out its boughs to the sea, And its branches to the river.
12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
Why hast thou now broken down its hedges, So that all who pass by do pluck from it?
13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
The boar from the wood doth waste it, And the wild beast of the forest doth devour it.
14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
O God of hosts! return, we beseech thee, Look down from heaven, and behold, And have regard to this vine!
15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
Protect what thy right hand planted; The branch which thou madest strong for thyself!
16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
It is burnt with fire; it is cut down; Under thy rebuke they perish.
17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
May thy hand be over the man of thy right hand, The man whom thou madest strong for thyself!
18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
So will we no more turn back from thee: Revive us, and upon thy name alone will we call!
19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
Bring us back, O LORD, God of hosts! And cause thy face to shine, that we may he saved!