Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

TO THE OVERSEER. [SET] TO “LILIES OF TESTIMONY.” A PSALM OF ASAPH. Shepherd of Israel, give ear, Leading Joseph as a flock, Inhabiting the cherubim—shine forth,

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

Before Ephraim, and Benjamin, and Manasseh, Wake up Your might, and come for our salvation.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

O God, cause us to turn back, And cause Your face to shine, and we are saved.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

YHWH, God of Hosts, until when? You have burned against the prayer of Your people.

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

You have caused them to eat bread of tears, And cause them to drink With tears a third time.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

You make us a strife to our neighbors, And our enemies mock at it.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

God of Hosts, turn us back, And cause Your face to shine, and we are saved.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

You bring a vine out of Egypt, You cast out nations, and plant it.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

You have looked before it, and root it, And it fills the land,

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Hills have been covered [with] its shadow, And its boughs [are] cedars of God.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

It sends forth its branches to the sea, And its shoots to the river.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Why have You broken down its hedges, And everyone passing by the way has plucked it?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

A boar out of the forest tears it, And a wild beast of the fields grazes it.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

God of Hosts, turn back, we implore You, Look from the heavens, and see, and inspect this vine,

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

And the root that Your right hand planted, And the branch You made strong for Yourself,

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

Burned with fire—cut down, They perish from the rebuke of Your face.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Let Your hand be on the man of Your right hand On the son of man You have strengthened for Yourself.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

And we do not go back from You, You revive us, and in Your Name we call.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

O YHWH, God of Hosts, turn us back, Cause Your face to shine, and we are saved!