Salme 80

1 Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

“To the chief musician upon Shoshannim; an 'Eduth by Assaph; a psalm.” O Shepherd of Israel, give ear, thou that leadest Joseph like a flock; thou that dwellest between the cherubims, shine forth.

2 Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!

Before Ephraim and Benjamin and Menasseh awaken thy might, and come to our help.

3 Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!

O God, cause us to return, and let thy countenance shine, that we may be saved.

4 Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!

O Lord of hosts, how long shall thy anger smoke against the prayer of thy people?

5 Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?

Thou feedest them with the bread of tears, and givest them tears to drink in great measure.

6 Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.

Thou renderest us a contest unto our neighbors: and our enemies hold derision among themselves.

7 Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.

O God of hosts, cause us to return, and let thy countenance shine, that we may be saved.

8 Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

A vine didst thou remove out of Egypt: thou drovest out nations, and plantedst it.

9 Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.

Thou didst clear out a place before it, and it struck its root deeply, and it filled the land.

10 Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.

Mountains were covered with its shadow, and with its boughs the cedars of God.

11 Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.

It sent out its tendrils as far as the sea, and unto the river its suckers.

12 Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.

Wherefore hast thou now broken down its fences, so that all who pass by the way pluck the fruit from it?

13 Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?

The boar out of the forest doth gnaw at it, and what moveth on the field feedeth on it.

14 Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.

O God of hosts, return; I pray thee, look down from heaven, and behold, and think of this vine;

15 Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok

And of the sprout which thy right hand hath planted, and of the branch that thou hast made strong for thyself.

16 og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.

It is burnt with fire, it is hewn down; because of the rebuke of thy countenance do they perish.

17 Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.

Let thy hand be over the man of thy right hand, over the son of man whom thou hast made strong for thyself.

18 Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.

Then will we not swerve from thee: revive us again, and we will call on thy name.

19 Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.

O Lord God of hosts, cause us to return: let thy countenance shine, that we may be saved.