Salme 79

1 Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.

MAING Kot, men liki kan tang dong sapwilim omui soso; irail kasaminela sapwilim omui im saraui, o re wiaki Ierusalem kantakai eu.

2 De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.

Re ki onger manpir en pan lang akan kalep en sapwilim omui ladu kan, o uduk en sapwilim omui saraui kan ong man en nan sap akan.

3 De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.

Impan Ierusalem irail wudokila nt’ ar dueta pil, o sota, me pan sarepedi.

4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.

Kit wialar kanamenok eu ong men imp at, o me kapil kit pena, kin lalaue o kaurur kin kit.

5 Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?

Maing Ieowa, arai da kom pan kotin ongiong, o inong en kupur omui pan lulada dueta kisiniai?

6 Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.

Kom kotin wudokidi ong men liki kan, me sasa komui, omui ongiong, o ong wei kan, me sota kin likwir ong mar omui.

7 Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.

Pwe re kawelar Iakop o im ar akan.

8 Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.

Kom der kotin tamanda dip en sam at akan; a kom kotin madang sauasa kit, pwe kit me malaulaular.

9 Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.

Maing Kot, sauas pat, kom kotin sauasa kit, pweki wau en mar omui. Kom kotin dore kit ala o kotin maki ong kit dip at akan, pweki mar omui!

10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.

Da me kom kotin mueid ong men liki kan en inda: Ari, ia arail Kot? Kom kotin kasale ong men liki kan depuk en ntan sapwilim omui ladu kan, me wudokilar, en pil sansal mo at!

11 Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.

Kotin mangi sangesang en me salidi o; kom kotin kolekol kidi lim omui manaman me kileledier ong kamela.

12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!

Kom kotin depukki ong men imp at pan pak isu ar lalaue, me re lalaue kin komui.

13 Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.

A kit, sapwilim omui aramas akan, o sip en sapwilim omui mos, pan danke komui kokolata, kapakaparok duen omui lingan ansau karos.