Salme 79
1 Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.
O Elohim Pathen chiding namdangten nanga dinga nanakilhendoh nagamchu ahinlo tauvin, na Houin theng asuboh'un chuleh Jerusalem chu khogemsa abahsah tauvin ahi.
2 De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.
Amahon nasohte tahsa chu vantham jolla lengle vachate adalhahpeh tauvin, pathen mi thengte tahsaphe chu gamlah a ganhingho an le chahin apangtan ahi.
3 De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.
Jerusalem kimvellah thisan hi twilon in along jengin mithi vuiding koimacha aumpoi.
4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.
Kaheng kakomho noise dingleh kajet kavei a umho dingin noise le taitomin kaumtauve.
5 Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?
O Yahweh Pakai phat ichangeija kachung uva nalunghan ding hitam? Tonsot geijin em? Phat ichan geija nathangthipna chu meikong banga aljeng dingham?
6 Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.
Yahweh Pakai nalunghanna chu nang na donnom loute chidang namdang holeh naminpan nomloute lenggam hochungah bunglhatan.
7 Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.
Ajeh chu amahon namite Israelte hi avallhum gamtauvin chuleh gamsung hi gamgem asodohsah tauvin ahi.
8 Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.
Kapu kapateu chonset jehin keiho neithep mosah hihbeh un! Nami khotonan gangtah'in kangaichatnu neisuh bulhitpeh un, achutilouleh kakinepnau beiding ahitai.
9 Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
O Pathen Elohim kasochatnau, neipanhu loiyun! namin loupina dingin neipanhuvin, kachonsetnau ngaidam inlang neihuh doh'un namin loupina dingin.
10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.
Ipi dinga chiding namdangte hin eihouset uva “A Pathen u Elohim hoilai a umham?” natisah nahlai dingham? Hiche chiding namdangho chunga naphulahna chu neimusahih in, ajeh chu amahohin nasohte thisan aso u ahi.
11 Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.
Sohchangho lhasetna hi ngaipehin, thidinga athu kitansa hohi huhdoh inlang nathaneina chu neivet sah'un.
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
O Yahweh Pakai kaheng kakom hon noise tah a nahousetnao hi ajat sagin lethuh tei in.
13 Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.
Hiteng chuleh keiho namite nangailutna ankonga kivah nakelngoiten akhang khangin nang vahchoi ungting, vahchoijing taovinge.
