Salme 79
1 Gud! Hedningerne have brudt ind i din Arv, de have besmittet dit hellige Tempel, de have gjort Jerusalem til Stenhobe.
Aw Khawsa, pilnam thlangkhqi ing na qo ak pangkhqi tuk hawh uhy; na bawkim ciim ce tyih kap sak unawh, Jerusalem ce qawp sak hawh uhy.
2 De have givet dine Tjeneres døde Kroppe hen som Føde til Fuglene under Himmelen, dine helliges Kød til de vilde Dyr i Landet.
Na tyihzawih thlangkhqi qawk ce khan nakaw phakhqi a buh na pe uhy; nak thlang ciimkhqi a sa ce khawmdek qamsakhqi a buh na pe uhy.
3 De have udøst deres Blod som Vand trindt omkring Jerusalem, og der var ingen, som begrov dem.
Jerusalem a kengsam awh tui amyihna thi ce hawk uhy, qawk ak pup hly kawi u pynoet awm am awm hy.
4 Vi ere blevne vore Naboer til en Forsmædelse, dem, som ere trindt omkring os, til Spot og Haan.
Kami kengsam awhkaw thlangkhqi a qaihbu nani kami awm hawh hy.
5 Herre, hvor længe vil du være vred evindelig? skal din Nidkærhed brænde som en Ild?
Iqyt dy nu, Aw Bawipa? Kumqui dyna nak kaw so hly hawh nawh nu? Iqyt dy nu nak thatlainaak ce mai amyihna a uih kaw?
6 Udøs din Harme over Hedningerne, som ikke kende dig, og over de Riger, som ikke paakalde dit Navn.
Nang ama nik sim pilnam ak khan awh nak kawsonaak ce hawk lah, nang ming amak khy pilnam ak khan awh nak kawsonaak ce hawk lah;
7 Thi man har fortæret Jakob og ødelagt hans Bolig.
kawtih cekhqi ing Jacob ce daih unawh a im a lokhqi ce hqe pe pheng hawh uhy.
8 Kom os ikke Forfædrenes Misgerninger i Hu; skynd dig, lad din Barmhjertighed komme os i Møde, thi vi ere blevne saare ringe.
Ami pakhqi a thawlhnaak ce kaimih koeh nik kawqut nak khqi; nam qeennaak ing kaimih hqum aham ang tawnna law hlah seh, voet a hlauh na awm hqoeng hawh unyng.
9 Hjælp os, vor Frelses Gud! for dit Navns Æres Skyld og fri os og forlad os vore Synder for dit Navns Skyld.
Aw Khawsa kaimih a hulkung, kaimih ve ni hul khqi lah, nang ming thangleeknaak aham; namah ang ming ak caming kaimih ve ni hul khqi nawhtaw ni thaawng khqi lah.
10 Hvorfor skulle Hedningerne sige: Hvor er deres Gud? lad det kendes paa Hedningerne for vore Øjne, at dine Tjeneres Blod, som er udøst, bliver hævnet.
Ikawtih pilnam thlangkhqi ing, “Hana a Khawsa a awm?” ami ti hly paqap? Kaimih amik huh awh pilnam thlangkhqi a sim na kqawn unawh, na tyihzawih thlangkhqi a thi phu nang ing lo hy tice sim lah u seh.
11 Lad den bundnes Jamren komme for dit Ansigt; hold efter din Arms Vælde dem i Live, som ere Dødens Børn.
Thawng ak tlakhqi ak khynaak awi ing na haai pha law seitaw; na bantha ing thih aham ami thawlh sak ce dem sak lah.
12 Og betal vore Naboer syvfold i deres Barm deres Forsmædelse, hvormed de forhaanede dig, Herre!
Ka kengsam awhkaw thlangkhqi namah a nik thekhanaakkhqi ce a phai awh pyh ak khqih dy awh Bawipa nang ing thung lah.
13 Men vi, dit Folk og din Græsgangs Hjord ville takke dig evindelig; fra Slægt til Slægt ville vi forkynde din Pris.
Cawhtaw nang ak thlangkhqi, na qamno a sainaak awhkaw tuukhqi ing nang ce kumqui dyna nim kyihcah hawh kawm uh; cadil dyna nang kyihcahnaak ce kqawn kawng unyng.
