Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Asaf yazghan «Masqil»: — I Méning xelqim, telimimni anglanglar, Aghzimdiki sözlerge qulaq sélinglar.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Men aghzimni bir temsil bilen achimen, Qedimki tépishmaqlarni élan qilimen.
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Biz bularni anglighan, bilgen, Ata-bowilirimiz ularni bizge éytip bergen.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Biz bularni ularning ewladliridin yoshurmaymiz, Kélidighan dewrge Perwerdigarning medhiyilirini, Uning küch-qudritini, Uning qilghan karamet ishlirini bayan qilimiz.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Chünki U Yaqupta bir agah-guwahni békitken, Israilda bir qanunni ornatqan; U ata-bowilirimizgha bularni öz perzentlirige ögitishni buyrughan;
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
Shundaq qilip kéler dewr, Yeni tughulidighan balilarmu bularni bilsun, Ularmu ornidin turup öz balilirigha bularni ögetsun;
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Perzentliri ümidini Xudagha baghlisun, Tengrining qilghanlirini untumisun, Belki Uning emrlirige kirsun;
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
Ular ata-bowilirigha oxshimisun dep, Yeni jahil hem asiy bir dewr, Öz qelbini durus qilmighan, Rohi Tengrige wapaliqta turmighan bir dewrge oxshimisun dep, U shundaq [buyrughandur].
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Mana Efraimning ewladliri, Qorallan’ghan oqyachilar bolsimu, Jeng künide septin yandi.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Ular Xudaning ehdisini tutmidi, Belki Uning Tewrat-qanunida méngishni ret qildi.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Ular Uning qilghanlirini, Özlirige körsetken karametlirini untudi.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
U Misirning zéminida, Zoanning dalasida, Ularning ata-bowilirining köz aldida möjizilerni körsetkenidi;
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
U déngizni bölüwétip, Ularni otturisidin ötküzgen; Sularni döwe-döwe qilip tiklidi.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
U kündüzde bulut bilen, Kéchide ot nuri bilen ularni yéteklidi.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Chöl-bayawanda tashlarni yériwetti, Chongqur surlardin urghup chiqqandek ichimlikni mol qildi;
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
U xada tashtin östeng-éqinlarni hasil qildi, Suni deryalardek aqquzdi.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Biraq ular yene Uning aldida gunah qiliwerdi, Chölde Hemmidin Aliy Bolghuchigha asiyliq qildi.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Ular könglide Tengrini sinidi, Nepsini qandurushqa yémeklikni telep qildi.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Ular Xudani haqaretlep: — «Tengri chöl-deshtte dastixan salalamdu?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Mana U qoram tashni uruwidi, Sular urghup, Éqinlar bulaqtek téship chiqti; Emdi U bizge nanmu bérelemdu? Öz xelqini gösh bilen teminliyelemdu?» — déyishti.
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Shuning bilen Perwerdigar anglap, ghezeplendi; Yaqupqa ot tutashti, Israilgha achchiqi kötürüldi;
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
Chünki ular Xudagha ishenmidi, Uning nijatliqigha ular tayanmidi,
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
U ershtin bulutlarni buyrup, Asman derwazilirini achqanidi;
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
U ular üstige «manna»ni yaghdurup, Ulargha ershtiki ashliqni bergenidi;
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Shuning bilen insanlar küch igilirining nénini yégenidi; U ulargha qan’ghuche ozuqni ewetkenidi.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Emdi U asmanda sherq shamili chiqirip, Küchi bilen jenub shamilinimu élip keldi;
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
U göshni chang-tozandek ular üstige chüshürdi, Déngizlar sahilidiki qumlardek uchar-qanatlarni yaghdurdi.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
U bularni ularning bargahining otturisigha, Chédirlirining etrapigha chüshürdi.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Ular bolushiche yep toyushti, Chünki ularning nepsi tartqinini [Xuda] ulargha keltürgenidi.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Lékin ular nepsi tartqinidin téxi zérikmeyla, Göshni éghizlirida téxi chaynawatqinidila,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Xudaning ghezipi ulargha qarita qozghaldi; U ulardin eng qametliklirini qiriwetti, Israilning serxil yashlirini yerge uruwetti.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Mana, shundaq bolsimu, Ular yenila dawamliq gunah qiliwerdi, Uning möjizilirige téxichila ishenmidi;
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Shunga U ularning künlirini bihudilikte, Yillirini dekke-dükkilik ichide tügetküzdi.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
U ularni öltürgili turghanda, Andin ular Uni izdidi; Ular yolidin yénip, intilip Tengrini izdidi;
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Ular Xudaning ularning uyultéshi ikenlikini, Hemmidin Aliy Bolghuchi Tengrining ularning hemjemet-qutquzghuchisi ikenlikini ésige keltürdi.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Biraq ular aghzi bilen Uninggha xushamet qildi, Tili bilen Uninggha yalghan söz qildi;
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Chünki ularning köngli Uninggha sadiq bolmidi, Ular Uning ehdisini ching tutmidi.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Biraq U yenila rehimdil idi; Qebihlikini kechürüp, ularni yoqatmidi; U qayta-qayta Öz ghezipidin yandi, U qehrini qozghighini bilen hemmini tökmidi.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
U ularning peqet et igiliri, Ketse qaytip kelmes bir nepes ikenlikini yad etti.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Ular chöl-deshtte shunche köp qétim Uning achchiqini keltürdi. Shunche köp qétim bayawanda könglige azar berdi!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Berheq, ular qaytidin yoldin chetnep Tengrini sinidi, Israildiki Muqeddes Bolghuchining yürikini zéde qildi.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Ular Uning qolini [eslimidi]; Ularni zomigerning changgilidin hörlükke qutquzghan künini, Qandaq qilip Misirda karametlerni yaritip, Zoan dalasida möjizilerni körsetkinini ésidin chiqardi.
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
U [Misirliqlarning] deryalirini, éqinlirini qan’gha aylandurup, Ularni ichelmes qilip qoydi;
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Ularning arisigha neshterlik chiwinlarni top-topi bilen ewetti, Halak qilar paqilarni mangdurdi;
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Ularning ziraetlirini képinek qurtlirigha tutup bérip, Mehsulatlirini chéketkilerge berdi;
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Üzüm tallirini möldür bilen urdurup, Enjürlirini qiraw bilen üshshütiwetti.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
U kalilirini möldürge soqturup, Mallirini chaqmaq otlirida [köydüriwetti].
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
U ulargha ghezipining dehshetlikini — Qehrini, achchiqini hem éghir külpetlerni, Balayi’apet élip kélidighan bir türküm perishtilernimu chüshürdi.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
U Öz ghezipi üchün bir yolni tüzlep qoydi; Ularning jénini ölümdin ayimay, Belki hayatini wabagha tapshurdi;
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
U Misirda barliq tunji tughulghan balilarni, Hamning chédirlirida ularning ghururi bolghan tunji oghul balilirini qiriwetti.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
U padichidek Öz xelqini Misirdin seperge atlandurup, Chöl-bayawandin ularni qoy padisidek bashlap mangdi;
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Ularni aman-ésen yétekligechke, Ular qorqunchtin xaliy bolup mangdi; Düshmenlirini bolsa, déngiz yutup ketti.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
U ularni Öz muqeddes zéminining chégrasigha, Ong qoli igiliwalghan bu taghliqqa élip keldi.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
U ellerni ularning aldidin qoghliwétip, Zémin üstige tana tartquzup ölchep, ulargha teqsim qildi; Israil qebililirini ularning chédirlirigha olturaqlashturdi.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Biraq ular Xudani, Hemmidin Aliy Bolghuchini sinap achchiqlandurdi, Uning tapshurghan guwah-agahlirini tutmidi;
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Belki ata-bowliridek yoldin téyip asiyliq qildi, Xain oqyadek qéyip ketti.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Ular égizlikte qurghan ibadetgahlar bilen Uning ghezipini qozghidi, Oyma butliri bilen Uning yürikini örtidi.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Xuda ularni anglap ghezeplendi, Israildin intayin yirgendi.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
U Shilohdiki makanini, Yeni U insan arisida turghan chédirni tashlap ketti,
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Özining qudret belgisini bulap kétishke, Shan-sheripini ishghaliyetchilerning qoligha berdi;
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Öz xelqini qilichqa tapshurdi, Özining mirasi bolghanlardin intayin ghezeplendi.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Ot ularning yigitlirini yalmidi, Qizliri toy naxshilirida maxtalmaytti.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Ularning kahinliri qilich astida yiqildi, Lékin tul xotunliri haza tutmidi.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Andin Reb birsi uyqudin oyghandek oyghandi, Sharabtin jasaretlen’gen palwandek towlidi.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
U reqiblirini urup chékindürüp, Ularni tügimes reswagha qaldurdi.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Yüsüpning chédirini shallap, ret qildi; Efraim qebilisini tallimidi;
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Belki Yehuda qebilisini, Yaxshi körgen Zion téghini tallidi.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
[Shu yerde] muqeddes jayini tagh choqqiliridek, Yer-zéminni ebediy ornatqandek mezmut bina qildi;
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
U Öz quli Dawutni tallap, Uni qoy qotanliridin chaqiriwaldi;
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
Qozilirini émitidighan saghliqlarni egiship béqishtin ayrip, Uni Öz xelqi Yaqupni, mirasi bolghan Israilni béqishqa chiqardi.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Dawut ularni qelbidiki durusluqi bilen baqti, Qolining epchilliki bilen ularni yéteklidi.
