< Salme 78 >

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Escucha, pueblo mío, mi instrucción. Inclina tus oídos a las palabras de mi boca.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Abriré mi boca en proverbio. Declararé dichos de antaño de difícil comprensión,
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Los cuales oímos y conocimos. Nos los relataron nuestros antepasados.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
No los encubriremos a sus hijos. Contaremos a la generación venidera las alabanzas de Yavé, Y su poder y las maravillosas obras que hizo.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Él estableció testimonio en Jacob, Y estableció Ley en Israel, La cual mandó a nuestros antepasados Que la enseñaran a sus hijos,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
A fin de que la generación venidera [la] supiera, Los hijos que iban a nacer, Con el fin de que se levantaran y la dijeran a sus hijos,
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Para que en ʼElohim depositen su confianza, Y no olviden las obras de ʼEL, Sino que guarden sus Mandamientos,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
Y no sean como sus antepasados, Generación terca y rebelde, Generación que no preparó su corazón, Y su espíritu no fue fiel a ʼEL.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Los hijos de Efraín, arqueros equipados, Dieron la espalda en el día de la batalla.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
No guardaron el Pacto de ʼElohim Y rehusaron andar en su Ley.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Olvidaron sus obras. Él hizo maravillas ante sus antepasados en la tierra de Egipto.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Delante de sus antepasados realizó maravillas en la tierra de Egipto. En el campo de Zoán
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Dividió el mar y los pasó. Detuvo las aguas como en una pila.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
De día los guiaba con nube, Con resplandor de fuego toda la noche.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Hendió las peñas del desierto Y les dio a beber raudales sin medida.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
Sacó arroyos de la peña Y las aguas corrieron como ríos.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Pero ellos aún continuaron pecando contra Él. Se rebelaron contra ʼElyón en el desierto
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Y en sus corazones tentaron a ʼEL. Pidieron comida según su deseo.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Hablaron contra ʼElohim: ¿Puede ʼEL preparar una mesa en el desierto?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Sí, Él golpeó la roca Y brotaron aguas y se desbordaron torrentes. ¿Puede Él dar también pan? ¿Proveerá carne para su pueblo?
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Por tanto, oyó Yavé y se indignó. Un fuego se encendió contra Jacob, Y una ira subió contra Israel,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
Por cuanto no creyeron en ʼElohim, Ni confiaron en su salvación.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Sin embargo, mandó a las nubes desde arriba, Y abrió las puertas del cielo.
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
Hizo llover sobre ellos maná para comer Y les dio alimento del cielo.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Pan de ángeles comió el hombre. Les envió comida en abundancia.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Sopló en el cielo el viento del este Y con su poder atrajo el viento del sur.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Esparció sobre ellos carne como polvo, Criaturas aladas como la arena de los mares.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
Las soltó en medio del campamento alrededor de sus tiendas.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Comieron y se hartaron, Y les cumplió su deseo.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Antes que ellos saciaran su apetito, Cuando la comida estaba en sus bocas,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Surgió contra ellos la ira divina Que mató a algunos de los fornidos de ellos Y sometió a los jóvenes escogidos de Israel.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
A pesar de eso, siguieron en pecado Y no dieron crédito a sus maravillas.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Por tanto consumió sus días en vanidad, Y sus años en temor.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Cuando los hería de muerte, Lo buscaban. Se arrepentían y con diligencia lo buscaban.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Se acordaban que ʼElohim era su Roca, Y ʼEL, ʼElyón, su Redentor.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Lo lisonjeaban con su boca Y le mentían con su lengua.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Pues sus corazones no eran firmes hacia Él, Ni eran fieles a su Pacto.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Pero Él por misericordia perdonó su iniquidad Y no los destruyó. Con frecuencia contuvo su ira Y no despertó todo su enojo.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Recordó que no eran sino carne, Un soplo que pasa y no regresa.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
¡Cuán a menudo se rebelaron contra Él en el desierto Y lo contristaron en terreno no habitado!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Vez tras vez tentaron a ʼEL. Irritaron al Santo de Israel.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
No se acordaron de su poder, Del día cuando los redimió del adversario:
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
Cuando realizó en Egipto sus señales, Y sus maravillas en la tierra de Zoán.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
Cuando convirtió sus ríos en sangre, Y ellos no pudieron beber de sus manantiales.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Cuando envió entre ellos enjambres de moscas que los devoraban Y ranas que los destruían.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Cuando entregó a los saltamontes sus cosechas Y el fruto de su trabajo a la langosta.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Él destruyó sus viñas con granizo Y sus sicómoros con escarcha.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
Él entregó al granizo sus vacadas Y a los rayos sus ganados.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Envió sobre ellos su ardiente ira, Enojo, indignación y angustia, Una banda de mensajeros destructores.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
Él dispuso un camino para su ira Y no libró sus vidas de la muerte. Entregó sus vidas a la pestilencia
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
E hirió a todos los primogénitos de Egipto, Las primicias de su virilidad en las tiendas de Cam.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Pero dirigió a su pueblo como ovejas, Y como rebaño los guió por el desierto.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Los condujo con seguridad para que no temieran, Pero el mar cubrió a sus enemigos.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Los llevó hasta la frontera de su Tierra Santa, Al país montañoso que adquirió su mano derecha.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Echó a las naciones de delante de ellos. Con medida [les] repartió las tierras de ellos en heredad, E hizo que las tribus de Israel vivieran en sus tiendas.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Pero ellos tentaron y provocaron a ʼElyón ʼElohim Y no guardaron sus Testimonios.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Regresaron y actuaron deslealmente como sus antepasados. Tal como sus antepasados, fueron desleales. Se desviaron como arco torcido.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Lo provocaron con sus lugares altos Y despertaron su celo con sus imágenes de talla.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Cuando ʼElohim oyó, se indignó Y aborreció a Israel en gran manera.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
Por lo cual abandonó el Tabernáculo de Silo, El Tabernáculo que estableció entre los hombres.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Entregó su poder a la cautividad Y su resplandor en mano del adversario.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Entregó también su pueblo a la espada Y se indignó contra su heredad.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
El fuego devoró a sus jóvenes, Y sus doncellas no tuvieron cantos nupciales.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Sus sacerdotes cayeron a espada, Y sus viudas no hicieron lamentación.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Pero entonces, como el que duerme, Como un valiente que se recupera del vino Despertó ʼAdonay
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
E hirió a sus adversarios por detrás. Puso sobre ellos afrenta perpetua.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Desechó la tienda de José Y no eligió a la tribu de Efraín,
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Sino escogió a la tribu de Judá Y la Montaña de Sion, que Él amó.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Construyó en las alturas su Santuario Como la tierra que fundó para siempre.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
También escogió a David, su esclavo, Y lo tomó de los rebaños.
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
Lo trajo de detrás de las ovejas que tenían crías Para que apacentara a Jacob su pueblo Y a Israel su heredad.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Los pastoreó según la integridad de su corazón, Y los guió con la destreza de sus manos.

< Salme 78 >