Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Pazljivo prisluhni, oh moje ljudstvo, k moji postavi, nagni svoja ušesa k besedam iz mojih ust.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

Svoja usta bom odprl v prispodobi, izrekel bom temne govore od davnine,

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

ki smo jih slišali in poznali in so nam jih naši očetje povedali.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Ne bomo jih skrili pred njihovimi otroki, prikazujoč prihajajočemu rodu Gospodove hvalnice in njegovo moč ter njegova čudovita dela, ki jih je storil.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Kajti osnoval je pričevanje v Jakobu in določil postavo v Izraelu, ki jo je zapovedal našim očetom, da bi jo lahko naredili znano svojim otrokom,

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

da bi jih prihajajoči rod lahko spoznal, celó otroci, ki naj bi bili rojeni, ki naj bi vstali in jih oznanili svojim otrokom,

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

da bi svoje upanje lahko usmerili v Boga in ne bi pozabili Božjih del, temveč bi se držali njegovih zapovedi

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

in bi ne bili kakor njihovi očetje, trmoglav in uporen rod, rod, ki svojega srca ni pravilno postavil in čigar duh z Bogom ni bil neomajen.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Efrájimovi otroci, ki so bili oboroženi in nosili loke, so se na dan bitke obrnili nazaj.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Niso ohranjali Božje zaveze in odklanjali so se ravnati po njegovi postavi

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

in pozabili so njegova dela in njegove čudeže, ki jim jih je pokazal.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Čudovite stvari je storil v očeh njihovih očetov v egiptovski deželi, na polju Coana.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Razdelil je morje, jih pripravil, da so prešli skozenj in storil je, da so vode stale kakor kup.

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

Tudi podnevi jih je vodil z oblakom in vso noč z ognjeno svetlobo.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Razklal je skale v divjini in jim dal piti kakor iz velikih globin.

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Tudi vodne tokove je privedel iz skale in storil, da so vode tekle kakor reke.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

V divjini pa so še bolj grešili zoper njega z izzivanjem Najvišjega.

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

V svojem srcu so skušali Boga z zahtevanjem jedi za svoje poželenje.

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Da, govorili so zoper Boga; rekli so: »Ali Bog lahko oskrbi mizo v divjini?«

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Glej, udaril je skalo, da so pridrle vode in vodotoki so preplavili, ali lahko da tudi kruh? Ali za svoje ljudstvo lahko priskrbi meso?

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

Torej Gospod je to slišal in je bil ogorčen, tako je bil zoper Jakoba vžgan ogenj in tudi jeza je prišla zoper Izrael,

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

ker niso verovali v Boga in niso zaupali v njegovo rešitev duš,

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

čeprav je zapovedal oblakom od zgoraj in odprl vrata nebes

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

in je nanje deževal mano za jed ter jim dajal od nebeškega žita.

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

Človek je jedel hrano angelov. Poslal jim je mesa do sitosti.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Vzhodniku je velel, da zapiha na nebu in s svojo močjo je privedel južni veter.

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Prav tako je nanje deževal meso kakor prah in operjeno perjad podobno kakor morski pesek.

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Dopustil jim je pasti v sredo njihovega tabora, okoli njihovih prebivališč.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Tako so jedli in bili popolnoma nasičeni, kajti izročil jim je njihovo lastno željo;

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

niso bili odvrnjeni od svoje želje. Vendar ko je bila njihova jed še v njihovih ustih,

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

je nadnje prišel Božji bes in pokončal najdebelejše izmed njih in z udarcem zrušil izbrane Izraelove ljudi.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

Kajti vsi ti so še vedno grešili in niso verovali zaradi njegovih čudovitih del.

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

Zato je njihove dneve použil v ničevosti in njihova leta v muki.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

Ko jih je ubijal, potem so ga iskali in vrnili so se ter zgodaj poizvedovali za Bogom.

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Spomnili so se, da je bil Bog njihova skala in vzvišeni Bog njihov odkupitelj.

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

Kljub temu so se mu prilizovali s svojimi usti in mu lagali s svojimi jeziki.

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

Kajti njihovo srce ni bilo popolnoma z njim niti niso bili neomajni v njegovi zavezi.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Toda on, ki je poln sočutja, je odpustil njihovo krivičnost in jih ni uničil. Da, svojo jezo je pogosto obrnil proč in ni razvnel vsega svojega besa.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Kajti spomnil se je, da so bili samo meso, veter, ki premine in ne prihaja ponovno.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Kako pogosto so ga dražili v divjini in ga žalostili v puščavi!

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Da, obrnili so se nazaj in skušali Boga in omejevali Svetega Izraelovega.

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Niso se spomnili njegove roke niti dneva, ko jih je osvobodil pred sovražnikom.

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

Kako je v Egiptu izvršil svoja znamenja in svoje čudeže na polju Coana

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

in njihove reke spremenil v kri in njihove potoke, da niso mogli piti.

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

Mednje je poslal številne vrste muh, ki so jih požirale in žabe, ki so jih uničevale.

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

Tudi njihov prirastek je dal gosenici in njihov trud leteči kobilici.

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

Njihove trte je uničil s točo in njihove egiptovske smokve z zmrzaljo.

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

Tudi njihovo živino je predal toči in njihove trope vročim strelam.

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

S pošiljanjem zlih angelov mednje je nanje vrgel okrutnost svoje jeze, bes, ogorčenost in stisko.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Pripravil je pot svoji jezi, njihovi duši ni prizanesel pred smrtjo, temveč je njihovo življenje odstopil kužni bolezni

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

in udaril vsakega prvorojenca v Egiptu, njihovo glavno moč v Hamovih šotorih.

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

Toda svojemu lastnemu ljudstvu je storil, da gredo naprej kakor ovce in po divjini jih je usmerjal kakor trop.

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Vodil jih je varno, tako da se niso bali, toda njihove sovražnike je preplavilo morje.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Privedel jih je do meje svojega svetišča, celo k tej gori, ki jo je pridobila njegova desnica.

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Pred njimi je spodil tudi pogane in jim z mejno črto razdelil dediščino in Izraelovim rodovom storil, da prebivajo v svojih šotorih.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Kljub temu so skušali in dražili najvišjega Boga in se niso držali njegovih pričevanj,

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

temveč so se obrnili nazaj in postopali nezvesto kakor njihovi očetje. Obrnjeni so bili na stran kakor varljiv lok.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

Kajti s svojimi visokimi mesti so ga dražili do jeze in s svojimi rezanimi podobami so ga pripravili do ljubosumnosti.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Ko je Bog to slišal, je bil ogorčen in silno preziral Izraela,

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

tako da je zapustil bivališče v Šilu, šotorsko svetišče, ki ga je postavil med ljudmi

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

in svojo moč izročil v ujetništvo in svojo slavo v sovražnikovo roko.

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Svoje ljudstvo je izročil meču in ogorčen je bil nad svojo dediščino.

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

Ogenj je použil njihove mladeniče in njihove mladenke niso bile omožene.

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

Njihovi duhovniki so padli pod mečem in njihove vdove niso pripravile objokovanja.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Potem se je Gospod prebudil kakor iz spanja in kakor mogočen človek, ki vzklika zaradi vina.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

Svoje sovražnike je udaril v njihove zadnje dele. Postavil jih je v neprestano grajo.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Poleg tega je odklonil Jožefovo šotorsko svetišče in ni izbral Efrájimovega rodu,

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

temveč je izbral Judov rod, goro Sion, ki jo je ljubil.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Svoje svetišče je zgradil kakor visoke palače, kakor zemljo, ki jo je utrdil na veke.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

Poleg tega je izbral svojega služabnika Davida in ga vzel od ovčjih staj.

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

Od sledenja brejim ovcam z mladiči ga je privedel, da pase Jakoba, njegovo ljudstvo in Izraela, njegovo dediščino.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

Tako jih je hranil glede na neokrnjenost svojega srca in jih usmerjal s spretnostjo svojih rok.