< Salme 78 >

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Masikiri raAsafi. Haiwa vanhu vangu, inzwai kudzidzisa kwangu; teererai mashoko omuromo wangu.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Ndichashamisa muromo wangu nditaure nomufananidzo, ndichataura zvinhu zvakavanzika, zvinhu zvakare kare,
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
zvatakanzwa nezvatakaziva, zvatakaudzwa namadzibaba edu.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Hatingazozvivanziri vana vavo; tichaudza rudzi runotevera mabasa angarumbidzwa aJehovha, simba rake, nezvishamiso zvaakaita.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Akatema zvirevo zvaJakobho akasimbisa murayiro muIsraeri, waakarayira madzitateguru edu kuti vadzidzise vana vavo,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
kuti rudzi runotevera ruzvizive, kunyange vana vachazoberekwa, naivo vagozoudzawo vana vavo.
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Ipapo vachavimba naMwari wavo uye havangazokanganwi mabasa ake asi vachazochengeta mirayiro yake.
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
Havazofanani namadzitateguru avo, rudzi rwakanga rwakasindimara uye rwaimumukira, mwoyo yavo yakanga isingateereri Mwari, mweya yavo yakanga isina kutendeka kwaari.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Vanhu vokwaEfuremu, kunyange vakanga vakapakata uta, vakadzokera shure pazuva rokurwa;
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
havana kuchengeta sungano yaMwari, uye vakaramba kufamba maererano nomurayiro wake.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Vakakanganwa zvaakaita, zvishamiso zvaakavaratidza.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Akaita zviratidzo pamberi pamadzibaba avo munyika yeIjipiti, mudunhu reZoani.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Akapamura gungwa akavayambutsa napakati; akaita kuti mvura imire yakasimba sorusvingo.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Akavatungamirira negore masikati, uye nechiedza chomoto usiku hwose.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Akapamura ruware mugwenga akavapa mvura yakawanda seyamakungwa;
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
akabudisa hova dzemvura paruware akaita kuti iyerere seyenzizi.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Asi vakaramba vachingomutadzira, vachimukira Wokumusoro-soro mugwenga.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Vakaedza Mwari nobwoni vachimugombedzera kuti avape zvokudya zvavaipanga.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Vakapopotera Mwari, vachiti, “Ko, Mwari angawadzira tafura mugwenga here?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Paakarova dombo, mvura yakatubuka, uye hova dzakayerera mvura zhinji. Asi angagona kutipawo zvokudya here? Angavigira vanhu vake nyama here?”
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Jehovha akati avanzwa, akatsamwa zvikuru kwazvo; moto wake ukaveserwa Jakobho, uye hasha dzake dzikamukira Israeri,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
nokuti havana kutenda muna Mwari kana kuvimba nokurwira kwake.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Asi akarayira matenga kumusoro akazarura makonhi okumatenga;
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
akanayisa mana kuti vanhu vadye, akavapa zviyo zvokudenga.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Vanhu vakadya chingwa chavatumwa; akavatumira zvokudya zvose zvavaigona kudya.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Akazarura mhepo yokumabvazuva kubva kudenga, uye akafambisa mhepo yakabva zasi nesimba rake.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Akavanayisira nyama pamusoro pavo seguruva, shiri dzinobhururuka dzakaita sejecha rokumhenderekedzo yegungwa.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
Akaita kuti dziburukire mumisasa yavo, dzakapoteredza matende avo ose.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Vakadya kusvikira vaguta kwazvo, nokuti akanga avapa zvavakanga vachipanga.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Asi vasati vafuratira chokudya chavaikarira, kunyange pachakanga chichiri pamiromo yavo,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
kutsamwa kwaMwari kwakavamukira; akauraya vakanga vakanyanya kusimba pakati pavo, akaparadza majaya eIsraeri.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Kunyange zvakadaro, vakaramba vachingotadza; kunyange zvazvo zviratidzo zvake izvi zvaivapo, havana kutenda.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Saka akagumisa mazuva avo nezvisina maturo, uye makore avo mukutya.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Pose pavaiurayiwa naMwari, ndipo pavaimutsvaka; vaishingairira kudzokerazve kwaari.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Vakarangarira kuti Mwari ndiye Dombo ravo, kuti Mwari Wokumusoro-soro ndiye Mudzikinuri wavo.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Asizve vaingomubata kumeso nemiromo yavo, vachimurevera nhema nendimi dzavo;
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
mwoyo yavo yakanga isina kutendeka kwaari, vakanga vasina kutendeka pasungano yake.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Kunyange zvakadaro iye akavanzwira tsitsi; akavakanganwira kuipa kwavo akasavaparadza. Nguva nenguva akadzora kutsamwa kwake, uye haana kumutsa hasha dzake dzose.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Akarangarira kuti ivo vaingova nyama bedzi, mhepo inopfuura isingadzoki.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Vakamumukira mugwenga kazhinji sei, uye vakamuitisa shungu murenje!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Vakaedza Mwari vamuedzazve; vakagumbusa Iye Mutsvene waIsraeri.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Havana kurangarira simba rake, zuva raakavadzikinura kubva pamudzvinyiriri,
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
zuva raakaratidza zviratidzo zvake zvinoshamisa muIjipiti, zvishamiso zvake mudunhu reZoani.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
Akashandura nzizi dzavo dzikava ropa; havana kugona kunwa muhova dzavo.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Akavatumira mapupira enhunzi dzikavaparadza, uye matatya akavaparadza zvikuru.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Akapa zviyo zvavo kumagutaguta nezvibereko zvavo kumhashu.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Akaparadza mazambiringa avo nechimvuramabwe, uye namaonde emionde yavo nechando.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
Mombe dzavo akadziisa kuchimvuramabwe, nezvipfuwo zvavo kukurova kwemheni.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Akaregedzera kutsamwa kwake kukuru pamusoro pavo, hasha dzake, shungu dzake noukasha hwake, boka ravatumwa vokuparadza.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
Akagadzira nzira yokutsamwa kwake; haana kuponesa mweya yavo parufu asi akavaisa kudenda.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Akauraya matangwe ose eIjipiti, chibereko chokutanga chomurume pamatende aHamu.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Asi akabudisa vanhu vake seboka ramakwai; akavatungamirira samakwai nomugwenga.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Akavafambisa norugare, asi gungwa rakamedza vavengi vavo.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Saizvozvo akavasvitsa kumuganhu wenyika yake tsvene, kunyika yamakomo yaakatora noruoko rwake rworudyi.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Akadzinga ndudzi mberi kwavo, akagovera nyika yavo kwavari senhaka; akagarisa rudzi rwaIsraeri mudzimba dzavo.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Asi vakaedza Mwari uye vakamukira Wokumusoro-soro; vakasachengeta zvirevo zvake.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Vakanga vasingazvirereki uye vasina kutendeka samadzibaba avo, vasingavimbiki souta hunonyengera.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Vakamutsamwisa nenzvimbo dzavo dzakakwirira; vakamutsa godo rake nokuda kwezvifananidzo zvavo.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Mwari akati avanzwa akatsamwa zvikuru kwazvo; akaramba Israeri zvachose.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
Akasiya tabhenakeri yeShiro, iyo tende yaakanga amisa pakati pavanhu.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Akaendesa areka yesimba rake kuutapwa, kubwinya kwake mumaoko omuvengi.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Akaisa vanhu vake kumunondo; akatsamwira nhaka yake zvikuru kwazvo.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Moto wakaparadza majaya avo, uye varandakadzi vavo vakashayiwa nziyo dzesvitsa;
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
vaprista vavo vakanga vaiswa kumunondo, uye chirikadzi dzavo hadzina kugona kuchema.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Ipapo Ishe akamuka somunhu anga akakotsira, somunhu amuka pakubatwa newaini.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
Akarova vavengi vake vakadzokera shure; akavanyadzisa nokusingaperi.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Ipapo akaramba matende aJosefa, haana kusarudza rudzi rwaEfuremu;
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
asi akasarudza rudzi rwaJudha, Gomo reZioni, raakada.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Akavaka nzvimbo yake tsvene senhare yakakwirira, senyika yaakasimbisa nokusingaperi.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
Akasarudza Dhavhidhi muranda wake, akamutora kumatanga amakwai;
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
akamubvisa pakufudza makwai kuti ave mufudzi wavanhu vake Jakobho, vaIsraeri nhaka yake.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Uye Dhavhidhi akavafudza nokururama kwomwoyo; akavatungamirira namaoko ouchenjeri.

< Salme 78 >