Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
KOMAIL nai aramaj akan, ron ai kujoned; komail kapaike don jalon omail padak en au ai!
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
I pan ki pajan au ai, pwen padak, o pan kida kajoi en maj o,
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Me kitail ronadar o ajaer, o jam atail kajoi on kitail er,
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Pwe kitail ender karirila jan kadaudok arail, me pan pwarado mur, o kaparokki wau en leowa, o a manaman o a dodok kapuriamui kan.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Pwe a kotin kauada men kataman eu ren Iakop, o kotikida kapun eu ren men Ijrael, me u kotin kakaliki on jam atail akan, pwe ren ujelan nair jeri kan,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
Pwe di en mur en aja due, o jeri ko, me pan ipwidi; o ni ar kokoda, ren pil kajoi on nair jeri kan
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Pwe irail en kaporoporeki Kot, o ren der monokela en Kot a wiwia kan, o ren kapwaiada a kujoned akan.
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
O ren der dueta jam arail akan, me kainok kanudi o katiwo eu, me monion arail jota teneten, o nen arail jota melel on Kot.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Dueta kainok Epraim, me wa tatan mauin, ap purela jan nan pei.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Irail jota dadaurata inau en Kot, o re jota men weweideki duen a kujoned akan.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
O re monokelar a wiawia kan o a manaman akan, me a kotin kajaljale on irail er.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
A kotin wiadar manaman akai janjal mon jam arail akan nan Akipten, nan jap Joan.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
A kotin palan pajan madau o kotin mueid on ir, en kotela, o wiadar pil dueta kel takai eu.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
A kotin kalua kin irail tapik ni ran o, o ni pon umpul en kijiniai.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
A kotin palan pajan paip nan jap tan o kanim pile kin irail pil toto.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
O a kotin kapkapwile wei pilap kai jan nan paip, pwe ren pwile wei dueta pilap laud akan.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Ari jo, re dadaurata ni arail didi on I, o re kaonioni me Lapalap o nan jap tan.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
O re kajonejon Kot nan monion arail, ni ar inon ion kan arail mana.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
O re palian Kot ni ar inda: Melel Kot pan kak wiada tepel eu nan jap tan?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Kilan, a poki paip o, pe pil en pwarado o pilap akan pwilepwile wei, a iaduen, a pan kak kida prot o uduk on na aramaj akan?
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Ieowa lao manier mepukat, ap kotin onionadar, o kijiniai wiauier ren Iakop, o onion lel on Ijrael,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
Pweki ar jo kamelele Kot, o jota kaporoporeki a jauaj.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
A ap kotin majani on tapok en poa kan, o ritinida wanim on lan akan.
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
O kotin kamoredi on ir mana, pwe ren mana, o a kotiki on ir prot en lan.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Irail kanalar prot en tounlan kan; a kotin kadar on ir kijin mana toto.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
A kotin kapwaredar pan lan an en maj en lan, o ni a manaman a kotin kamokidada an en pali air.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
O a kotin kamoredi on ir uduk dueta pwel par, o manpir dueta pik en oror.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
O a kotin kapup irail di waja karoj, me irail kaujon ia.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Rap manamana o medilar kaualap, o a kotin mueid on ir ar inon.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
A ni ar kapwaiadar ar inon, o ni ar manamana.
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Onion en Kot ap lel on irail er, o kamelar ol lapalap re’rail, o kotin wokiedi mana kap en Ijrael kajampwal akan.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
A re kalaudelar arail dip, o re jota kamelele a manaman akan.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
I me a kotin mueidoki ren mela, re jota paida, o ar apwal akan me toto arain ar maur.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Ni a kotin kame irail la, rap idok i, o wukila, o rapaki Kot.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
O re tamandar, me Kot kele parail o Kot lapalap ar jaundor.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
O re lik janjal mau on i ni au arail o re likam on i ni lo ar.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
A monion arail jota teneten on i, o re jota dadaurata melel a inau.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Ari jo, a kotin kalanan on ir, o kotin makeki on ir dip arail, o jota kame irail la, o katukiedi a onion pan pak toto, o jota onioni melel.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Pwe a kotin kupura, me irail pali uduk, dueta kijinian, me pir wei o jolar puredo.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Pan pak toto re kanudi on i nan jap tan, o kakupur juedi i nan mal.
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Irail pur on anjau karoj kajonejon Kot, o re akapuni on me Jaraui ren men Ijrael.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Re jolar tamanda lim a manaman, me dore ir ala jan ar imwintiti kan ni ran o.
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
Duen a kotin wiadar a manaman akan nan Akipten o a dodok kapuriamui nan Joan.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
A kotin kawuki on nta ar pil akan, rap jolar kak nima jan ar pilap akan.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Ni a kotin kapwaredar man jued akan nan pun arail, me kan ir ala, o proj akan, me kawe ir ala.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
A kotiki on muedi ar tuka kan, o ar wantuka on man jiek.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
A kotin kawekilar akel ar wain o tuka kan ki akel tikitik.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
A kotin kamekila ar man akel akan o ar pwin man akan liol.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
A kotin onion melel o porone won ir tounlan jued kai, o mueid on ir, ren linaranar, o morjued, o kainjenjued.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
A kotin kaonopa dan onion al apot, o jota dorelar maur arail jan mela, o kotin mueid on kilitop ni maur arail.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
A kotin kamelar mejeni karoj nan Akipten, mejeni en ar kelail nan im en Am akan.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
A kotin kaluala japwilim a kan dueta pwin jip eu nan jap tan.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
A kotin kalua irail ni pun, pwe ren der majak meakot, a madau kadupaledi ar imwintiti kan.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
A kotin wa ir ala lel ni irair en jap jaraui, lel nana wet, me lim a pali maun kileledier.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
O kotin pakipaki men liki kan mo’rail, o kotin nek on ir jap arail, pwen jojoki, o a kotiki on kainok en Ijrael akan, en kaukaujon nan im arail.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
A re jonejon? o kaonion Kot lapalap, o jota peiki on i, o jota duki on a majan akan.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
O re muei jan o mamaleki meakaroj, dueta jam arail akan, o re jota teneten, dueta kajik katieu luet eu.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
O re kaonion i ni ar kaudok pon dol akan, o re kupur juedeki i ki arail dikedik en ani kan.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
A Kot lao kotin mani mepukat, ap kotin onionada o kajapok ir ala melel.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
A kotin muei jan tanpaj a nan Jilo, im pwal o, waja a kotikot ia ren aramaj akan.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
A kotiki wei japwilim akan nan imaten, o a linan nan pa en imwintiti kan.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
A kotiki wei japwilim a aramaj akan ni kodlaj, o kotin onioni japwilim a jojo.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Kijiniai kanala ar manakap akan, o ar peinekap akan jolar kak papaud.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Arail jamero kan mekilar kodlaj, a jolar li odi kan, me kin maiei.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Ieowa ap kotin opala waja dueta amen me mairelar, dueta ol komad amen kin nijinij ni a kan wain.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
A kotin kaloedier a imwintiti kan o kanamenok ir ala kokolata.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
A kotin kajelar im en Iojep, o jota piladar kainok en Epraim.
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Pwe a kotin piladar kainok en Iuda, kol Jion, me a koti kupura.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
O a kotin kauadar tanpaj a im jaraui waja ileile, dueta jappa me pan teneten ea kokolata.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
Ap kotin piladar japwilim a ladu Dawid, o a kotin ale i jan nan deun jip akan.
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
A kotin kalua i jan ren jip en kadidi kan, pwen kamana japwilim a kainok en Iakop o a jojo men Ijrael.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
O a kotin apapwali ir ni tiak en monion melel o pun, o kakaun irail ada ni koiok en lim a kan.
