Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
intellectus Asaph adtendite populus meus legem meam inclinate aurem vestram in verba oris mei
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
aperiam in parabola os meum eloquar propositiones ab initio
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
quanta audivimus et cognovimus ea et patres nostri narraverunt nobis
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
non sunt occultata a filiis eorum in generationem alteram narrantes laudes Domini et virtutes eius et mirabilia eius quae fecit
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
et suscitavit testimonium in Iacob et legem posuit in Israhel quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
ut cognoscat generatio altera filii qui nascentur et exsurgent et narrabunt filiis suis
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
ut ponant in Deo spem suam et non obliviscantur opera Dei et mandata eius exquirant
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
ne fiant sicut patres eorum generatio prava et exasperans generatio quae non direxit cor suum et non est creditus cum Deo spiritus eius
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
filii Effrem intendentes et mittentes arcus conversi sunt in die belli
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
non custodierunt testamentum Dei et in lege eius noluerunt ambulare
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
et obliti sunt benefactorum eius et mirabilium eius quae ostendit eis
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
coram patribus eorum quae fecit mirabilia in terra Aegypti in campo Taneos
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
interrupit mare et perduxit eos statuit aquas quasi utrem
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
et deduxit eos in nube diei et tota nocte in inluminatione ignis
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
interrupit petram in heremo et adaquavit eos velut in abysso multa
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
et eduxit aquam de petra et deduxit tamquam flumina aquas
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
et adposuerunt adhuc peccare ei in ira excitaverunt Excelsum in inaquoso
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
et temptaverunt Deum in cordibus suis ut peterent escas animabus suis
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
et male locuti sunt de Deo dixerunt numquid poterit Deus parare mensam in deserto
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
quoniam percussit petram et fluxerunt aquae et torrentes inundaverunt numquid et panem potest dare aut parare mensam populo suo
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
ideo audivit Dominus et distulit et ignis accensus est in Iacob et ira ascendit in Israhel
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
quia non crediderunt in Deo nec speraverunt in salutare eius
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
et mandavit nubibus desuper et ianuas caeli aperuit
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
et pluit illis manna ad manducandum et panem caeli dedit eis
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
panem angelorum manducavit homo cibaria misit eis in abundantiam
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
transtulit austrum de caelo et induxit in virtute sua africum
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
et pluit super eos sicut pulverem carnes et sicut harenam maris volatilia pinnata
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
et ceciderunt in medio castrorum eorum circa tabernacula eorum
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
et manducaverunt et saturati sunt nimis et desiderium eorum adtulit eis
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
non sunt fraudati a desiderio suo adhuc escae eorum erant in ore ipsorum
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
et ira Dei ascendit in eos et occidit pingues eorum et electos Israhel inpedivit
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
in omnibus his peccaverunt adhuc et non crediderunt mirabilibus eius
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
et defecerunt in vanitate dies eorum et anni eorum cum festinatione
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
cum occideret eos quaerebant eum et revertebantur et diluculo veniebant ad Deum
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
et rememorati sunt quia Deus adiutor est eorum et Deus excelsus redemptor eorum est
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
et dilexerunt eum in ore suo et lingua sua mentiti sunt ei
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
cor autem ipsorum non erat rectum cum eo nec fideles habiti sunt in testamento eius
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
ipse autem est misericors et propitius fiet peccatis eorum et non perdet eos et abundabit ut avertat iram suam et non accendet omnem iram suam
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
et recordatus est quia caro sunt spiritus vadens et non rediens
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
quotiens exacerbaverunt eum in deserto in ira concitaverunt eum in inaquoso
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
et conversi sunt et temptaverunt Deum et Sanctum Israhel exacerbaverunt
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
non sunt recordati manus eius die qua redemit eos de manu tribulantis
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
sicut posuit in Aegypto signa sua et prodigia sua in campo Taneos
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
et convertit in sanguine flumina eorum et imbres eorum ne biberent
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
misit in eos cynomiam et comedit eos et ranam et disperdit eos
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
et dedit erugini fructus eorum et labores eorum lucustae
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
et occidit in grandine vineam eorum et moros eorum in pruina
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
et tradidit grandini iumenta eorum et possessionem eorum igni
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
misit in eos iram indignationis suae indignationem et iram et tribulationem inmissionem per angelos malos
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
viam fecit semitae irae suae non pepercit a morte animarum eorum et iumenta eorum in morte conclusit
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
et percussit omne primitivum in terra Aegypti primitias laborum eorum in tabernaculis Cham
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
et abstulit sicut oves populum suum et perduxit eos tamquam gregem in deserto
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
et deduxit eos in spe et non timuerunt et inimicos eorum operuit mare
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
et induxit eos in montem sanctificationis suae montem quem adquisivit dextera eius et eiecit a facie eorum gentes et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israhel
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
et temptaverunt et exacerbaverunt Deum excelsum et testimonia eius non custodierunt
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
et averterunt se et non servaverunt pactum quemadmodum patres eorum conversi sunt in arcum pravum
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
et in ira concitaverunt eum in collibus suis et in sculptilibus suis ad aemulationem eum provocaverunt
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
audivit Deus et sprevit et ad nihilum redegit valde Israhel
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
et reppulit tabernaculum Selo tabernaculum suum ubi habitavit in hominibus
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
et tradidit in captivitatem virtutem eorum et pulchritudinem eorum in manus inimici
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
et conclusit in gladio populum suum et hereditatem suam sprevit
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
iuvenes eorum comedit ignis et virgines eorum non sunt lamentatae
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
sacerdotes eorum in gladio ceciderunt et viduae eorum non plorabuntur
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
et excitatus est tamquam dormiens Dominus tamquam potens crapulatus a vino
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
et percussit inimicos suos in posteriora obprobrium sempiternum dedit illis
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
et reppulit tabernaculum Ioseph et tribum Effrem non elegit
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
et elegit tribum Iuda montem Sion quem dilexit
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
et aedificavit sicut unicornium sanctificium suum in terra quam fundavit in saecula
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
et elegit David servum suum et sustulit eum de gregibus ovium de post fetantes accepit eum
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
pascere Iacob servum suum et Israhel hereditatem suam
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
et pavit eos in innocentia cordis sui et in intellectibus manuum suarum deduxit eos
