Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Intellectus Asaph. Attendite, popule meus, legem meam; inclinate aurem vestram in verba oris mei.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

Aperiam in parabolis os meum; loquar propositiones ab initio.

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

Quanta audivimus, et cognovimus ea, et patres nostri narraverunt nobis.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Non sunt occultata a filiis eorum in generatione altera, narrantes laudes Domini et virtutes ejus, et mirabilia ejus quæ fecit.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Et suscitavit testimonium in Jacob, et legem posuit in Israël, quanta mandavit patribus nostris nota facere ea filiis suis:

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

ut cognoscat generatio altera: filii qui nascentur et exsurgent, et narrabunt filiis suis,

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

ut ponant in Deo spem suam, et non obliviscantur operum Dei, et mandata ejus exquirant:

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

ne fiant, sicut patres eorum, generatio prava et exasperans; generatio quæ non direxit cor suum, et non est creditus cum Deo spiritus ejus.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Filii Ephrem, intendentes et mittentes arcum, conversi sunt in die belli.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Non custodierunt testamentum Dei, et in lege ejus noluerunt ambulare.

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

Et obliti sunt benefactorum ejus, et mirabilium ejus quæ ostendit eis.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Coram patribus eorum fecit mirabilia in terra Ægypti, in campo Taneos.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Interrupit mare, et perduxit eos, et statuit aquas quasi in utre:

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

et deduxit eos in nube diei, et tota nocte in illuminatione ignis.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Interrupit petram in eremo, et adaquavit eos velut in abysso multa.

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Et eduxit aquam de petra, et deduxit tamquam flumina aquas.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

Et apposuerunt adhuc peccare ei; in iram excitaverunt Excelsum in inaquoso.

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

Et tentaverunt Deum in cordibus suis, ut peterent escas animabus suis.

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Et male locuti sunt de Deo; dixerunt: Numquid poterit Deus parare mensam in deserto?

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

quoniam percussit petram, et fluxerunt aquæ, et torrentes inundaverunt. Numquid et panem poterit dare, aut parare mensam populo suo?

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

Ideo audivit Dominus et distulit; et ignis accensus est in Jacob, et ira ascendit in Israël:

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

quia non crediderunt in Deo, nec speraverunt in salutari ejus.

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

Et mandavit nubibus desuper, et januas cæli aperuit.

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

Et pluit illis manna ad manducandum, et panem cæli dedit eis.

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

Panem angelorum manducavit homo; cibaria misit eis in abundantia.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Transtulit austrum de cælo, et induxit in virtute sua africum.

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Et pluit super eos sicut pulverem carnes, et sicut arenam maris volatilia pennata.

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Et ceciderunt in medio castrorum eorum, circa tabernacula eorum.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Et manducaverunt, et saturati sunt nimis, et desiderium eorum attulit eis:

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

non sunt fraudati a desiderio suo. Adhuc escæ eorum erant in ore ipsorum,

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

et ira Dei ascendit super eos: et occidit pingues eorum, et electos Israël impedivit.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

In omnibus his peccaverunt adhuc, et non crediderunt in mirabilibus ejus.

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

Et defecerunt in vanitate dies eorum, et anni eorum cum festinatione.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

Cum occideret eos, quærebant eum et revertebantur, et diluculo veniebant ad eum.

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Et rememorati sunt quia Deus adjutor est eorum, et Deus excelsus redemptor eorum est.

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

Et dilexerunt eum in ore suo, et lingua sua mentiti sunt ei;

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

cor autem eorum non erat rectum cum eo, nec fideles habiti sunt in testamento ejus.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Ipse autem est misericors, et propitius fiet peccatis eorum, et non disperdet eos. Et abundavit ut averteret iram suam, et non accendit omnem iram suam.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Et recordatus est quia caro sunt, spiritus vadens et non rediens.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Quoties exacerbaverunt eum in deserto; in iram concitaverunt eum in inaquoso?

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Et conversi sunt, et tentaverunt Deum, et sanctum Israël exacerbaverunt.

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Non sunt recordati manus ejus, die qua redemit eos de manu tribulantis:

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

sicut posuit in Ægypto signa sua, et prodigia sua in campo Taneos;

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

et convertit in sanguinem flumina eorum, et imbres eorum, ne biberent.

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

Misit in eos cœnomyiam, et comedit eos, et ranam, et disperdidit eos;

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

et dedit ærugini fructus eorum, et labores eorum locustæ;

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

et occidit in grandine vineas eorum, et moros eorum in pruina;

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

et tradidit grandini jumenta eorum, et possessionem eorum igni;

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

misit in eos iram indignationis suæ, indignationem, et iram, et tribulationem, immissiones per angelos malos.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Viam fecit semitæ iræ suæ: non pepercit a morte animabus eorum, et jumenta eorum in morte conclusit:

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

et percussit omne primogenitum in terra Ægypti; primitias omnis laboris eorum in tabernaculis Cham:

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

et abstulit sicut oves populum suum, et perduxit eos tamquam gregem in deserto:

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

et deduxit eos in spe, et non timuerunt, et inimicos eorum operuit mare.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Et induxit eos in montem sanctificationis suæ, montem quem acquisivit dextera ejus; et ejecit a facie eorum gentes, et sorte divisit eis terram in funiculo distributionis;

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

et habitare fecit in tabernaculis eorum tribus Israël.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Et tentaverunt, et exacerbaverunt Deum excelsum, et testimonia ejus non custodierunt.

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

Et averterunt se, et non servaverunt pactum: quemadmodum patres eorum, conversi sunt in arcum pravum.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

In iram concitaverunt eum in collibus suis, et in sculptilibus suis ad æmulationem eum provocaverunt.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Audivit Deus, et sprevit, et ad nihilum redegit valde Israël.

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

Et repulit tabernaculum Silo, tabernaculum suum, ubi habitavit in hominibus.

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

Et tradidit in captivitatem virtutem eorum, et pulchritudinem eorum in manus inimici.

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Et conclusit in gladio populum suum, et hæreditatem suam sprevit.

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

Juvenes eorum comedit ignis, et virgines eorum non sunt lamentatæ.

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

Sacerdotes eorum in gladio ceciderunt, et viduæ eorum non plorabantur.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Et excitatus est tamquam dormiens Dominus, tamquam potens crapulatus a vino.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

Et percussit inimicos suos in posteriora; opprobrium sempiternum dedit illis.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Et repulit tabernaculum Joseph, et tribum Ephraim non elegit:

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

sed elegit tribum Juda, montem Sion, quem dilexit.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Et ædificavit sicut unicornium sanctificium suum, in terra quam fundavit in sæcula.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

Et elegit David, servum suum, et sustulit eum de gregibus ovium; de post fœtantes accepit eum:

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

pascere Jacob servum suum, et Israël hæreditatem suam.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

Et pavit eos in innocentia cordis sui, et in intellectibus manuum suarum deduxit eos.