Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
アサフの教訓のうた わが民よわが教訓をきき、わが口のことばになんぢらの耳をかたぶけよ
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
われ口をひらきて譬喩をまうけ いにしへの玄幽なる語をかたりいでん
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
是われらが曩にききしところ知しところ又われらが列祖のかたりつたへし所なり
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
われら之をその子孫にかくさずヱホバのもろもろの頌美と能力とそのなしたまへる奇しき事跡とをきたらんとする世につげん
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
そはヱホバ證詞をヤコブのうちにたて律法をイスラエルのうちに定めてその子孫にしらすべきことをわれらの列祖におほせたまひたればなり
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
これ來らんとする代のちに生るる子孫がこれを知みづから起りてそのまた子孫につたへ
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
かれらをして神によりたのみ神のみわざを忘れずその誡命をまもらしめん爲なり
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
またその列祖のごとく頑固にしてそむくものの類となり そのこころ修まらず そのたましひ神に忠ならざる類とならざらん爲なり
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
エフライムのこらは武具ととのへ弓をたづさへしに戦ひの日にうしろをそむけたり
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
かれら神のちかひをまもらず そのおきてを履ことをいなみ
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
ヱホバのなしたまへることとかれらに示したまへる奇しき事跡とをわすれたり
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
神はエジプトの國にてゾアンの野にて妙なる事をかれらの列祖のまへになしたまへり
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
すなはち海をさきてかれらを過ぎしめ水をつみて堆かくしたまへり
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
ひるは雲をもてかれらをみちびき夜はよもすがら火の光をもてこれを導きたまへり
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
神はあれのにて磐をさき大なる淵より汲がごとくにかれらに飮しめ
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
また磐より流をひきて河のごとくに水をながれしめたまへり
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
然るにかれら尚たえまなく罪ををかして神にさからひ荒野にて至上者にそむき
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
またおのが慾のために食をもとめてその心のうちに神をこころみたり
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
然のみならずかれらは神にさからひていへり 神は荒野にて筵をまうけたまふを得んや
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
みよ神いはを撃たまへば水ほどばしりいで流あぶれたり 糧をもあたへたまふを得んや神はその民のために肉をそなへたまはんやと
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
この故にヱホバこれを聞ていきどほりたまひき 火はヤコブにむかひてもえあがり怒はイスラエルにむかひて立騰れり
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
こはかれら神を信ぜずその救にたのまざりし故なり
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
されどなほ神はうへなる雲に命じて天の戸をひらき
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
人みな勇士の糧をくらへり 神はかれらに食物をおくりて飽足らしめたまふ
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
神は天に東風をふかせ大能もて南の風をみちびきたまへり
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
神はかれらのうへに塵のごとく肉をふらせ海の沙のごとく翼ある鳥をふらせて
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
その營のなかその住所のまはりに落したまへり
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
斯てかれらは食ひて飽たりぬ神はこれにその欲みしものを與へたまへり
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
かれらが未だその慾をはなれず食物のなほ口のうちにあるほどに
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
神のいかり既かれらに對ひてたちのぼり彼等のうちにて最もこえたる者をころしイスラエルのわかき男をうちたふしたまへり
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
これらの事ありしかど彼等はなほ罪ををかしてその奇しきみわざを信ぜざりしかば
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
神はかれらの日を空しくすぐさせ その年をおそれつつ過させたまへり
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
彼等のうへにマナをふらせて食はしめ天の穀物をあたへたまへり 神かれらを殺したまへる時かれら神をたづね歸りきたりて懇ろに神をもとめたり
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
かくて神はおのれの磐いとたかき神はおのれの贖主なることをおもひいでたり
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
然はあれど彼等はただその口をもて神にへつらひその舌をもて神にいつはりをいひたりしのみ
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
そはかれらのこころは神にむかひて堅からず その契約をまもるに忠信ならざりき
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
されど神はあはれみに充たまへばかれらの不義をゆるして亡したまはず屡ばそのみいかりを轉してことごとくは忿恚をふりおこし給はざりき
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
又かれがただ肉にして過去ばふたたび歸りこぬ風なるをおもひいで給へり
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
かれらは野にて神にそむき荒野にて神をうれへしめしこと幾次ぞや
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
かれらかへすがへす神をこころみイスラエルの聖者をはづかしめたり
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
かれらは神の手をも敵より贖ひたまひし日をもおもひいでざりき
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
神はそのもろもろの豫兆をエジプトにあらはしその奇しき事をゾアンの野にあらはし
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
かれらの河を血にかはらせてその流を飮あたはざらしめ
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
また蝿の群をおくりてかれらをくはしめ蛙をおくりてかれらを亡させたまへり
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
神はかれらの田産を蟊賊にわたし かれらの勤労を蝗にあたへたまへり
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
神は雹をもてかれらの葡萄の樹をからし霜をもてかれらの桑の樹をからし
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
その家畜をへうにわたしその群をもゆる閃電にわたし
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
かれらの上にはげしき怒といきどほりと怨恨となやみと禍害のつかひの群とをなげいだし給へり
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
神はその怒をもらす道をまうけ かれらのたましひを死よりまぬかれしめず そのいのちを疫病にわたし
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
エジプトにてすべての初子をうちハムの幕屋にてかれらの力の始をうちたまへり
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
されどおのれの民を羊のごとくに引いだし かれらを曠野にてけだものの群のごとくにみちびき
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
かれらをともなひておそれなく安けからしめ給へり されど海はかれらの仇をおほへり
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
神はその聖所のさかひ その右の手にて購たまへるこの山に彼らを携へたまへり
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
又かれらの前にてもろもろの國人をおもひいだし準縄をもちゐ その地をわかちて嗣業となし イスラエルの族をかれらの幕屋にすまはせたまへり
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
然はあれど彼等はいとたかき神をこころみ之にそむきてそのもろもろの證詞をまもらず
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
叛きしりぞきてその列祖の如く眞實をうしなひ くるへる弓のごとくひるがへりて逸ゆけり
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
高處をまうけて神のいきどほりをひき刻める像にて神の嫉妬をおこしたり
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
神ききたまひて甚だしくいかり大にイスラエルを憎みたまひしかば
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
人々の間におきたまひし幕屋なるシロのあげばりを棄さり
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
その力をとりことならしめ その榮光を敵の手にわたし
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
その民を劍にあたへ その嗣業にむかひて甚だしく怒りたまへり
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
火はかれらのわかき男をやきつくし かれらの處女はその婚姻の歌によりて譽らるることなく
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
かれらの祭司はつるぎにて仆れ かれらの寡婦は喪のなげきだにせざりき
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
斯るときに主はねぶりし者のさめしごとく勇士の洒によりてさけぶがごとく目さめたまひて
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
その敵をうちしりぞけ とこしへの辱をかれらに負せたまへり
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
またヨセフの幕屋をいなみエフライムの族をえらばず
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
ユダの族そのいつくしみたまふシオンの山をえらびたまへり
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
その聖所を山のごとく永遠にさだめたまへる地のごとくに立たまへり
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
またその僕ダビデをえらびて羊の牢のなかよりとり
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
乳をあたふる牝羊にしたがひゆく勤のうちより携へきたりてその民ヤコブその嗣業イスラエルを牧はせたまへり
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
斯てダビデはそのこころの完全にしたがひてかれらを牧ひ その手のたくみをもて之をみちびけり
