Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Maskil (cantique) d'Asaph. Écoute ma loi, ô mon peuple! Prêtez l'oreille aux paroles de ma bouche.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
J'ouvrirai ma bouche pour prononcer des discours sententieux; je publierai les secrets des temps anciens,
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Que nous avons entendus et connus, et que nos pères nous ont racontés.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Nous ne les cacherons point à leurs enfants; nous raconterons à la race future les louanges de l'Éternel, et sa force, et les merveilles qu'il a faites.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Il établit un témoignage en Jacob; il mit en Israël une loi, qu'il ordonna à nos pères de faire connaître à leurs enfants;
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
Afin que la génération suivante, les enfants à venir, la connussent, et qu'en grandissant ils la racontassent à leurs enfants;
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Qu'ils missent en Dieu leur confiance, qu'ils n'oubliassent pas les œuvres de Dieu, et qu'ils gardassent ses commandements;
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
Et qu'ils ne fussent pas, comme leurs pères, une génération rebelle et indocile, génération qui ne disposa point son cœur, et dont l'esprit ne fut pas fidèle à Dieu.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Les fils d'Éphraïm, armés et tirant de l'arc, ont tourné le dos au jour du combat.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Ils n'ont point gardé l'alliance de Dieu, et n'ont pas voulu marcher dans sa loi.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Ils ont mis en oubli ses exploits, et ses merveilles qu'il leur avait fait voir.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Il fit des prodiges devant leurs pères, au pays d'Égypte, aux champs de Tsoan.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Il fendit la mer et les fit passer; il dressa les eaux comme en un monceau;
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Et il les conduisit, le jour par la nuée, et toute la nuit par la clarté du feu.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Il fendit les rochers au désert, et les abreuva comme à flots abondants.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
De la pierre il fit sortir des ruisseaux; il fit descendre les eaux comme des rivières.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Mais ils continuèrent à pécher contre lui, se rebellant contre le Très-Haut dans le désert.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Ils tentèrent Dieu dans leur cœur, demandant des mets selon leur désir.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Ils parlèrent contre Dieu et dirent: Dieu pourrait-il dresser une table au désert?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Voici, il a frappé la roche, et des eaux ont coulé, et des torrents se sont répandus: pourra-t-il bien donner du pain, préparer de la chair à son peuple?
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Aussi l'Éternel l'entendit et s'indigna; un feu s'alluma contre Jacob, et la colère s'éleva contre Israël;
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
Parce qu'ils n'avaient pas cru en Dieu, et ne s'étaient pas confiés en son salut.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Alors il commanda aux nuées en haut, et ouvrit les portes des cieux.
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
Il fit pleuvoir sur eux la manne pour nourriture, et leur donna le froment des cieux.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Chacun mangea le pain des puissants; il leur envoya des vivres à souhait.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Il fit lever le vent d'orient dans les cieux, et amena par sa force le vent du midi.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Il fit pleuvoir sur eux de la chair comme de la poussière, et des oiseaux ailés, comme le sable des mers.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
Il les fit tomber au milieu de leur camp, et tout autour de leurs tentes.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Ils mangèrent et furent abondamment repus; il leur accorda ce qu'ils désiraient.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Ils n'en avaient pas perdu l'envie, les mets étaient encore dans leur bouche,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Que la colère de Dieu monta contre eux, qu'il tua leurs hommes forts, et abattit l'élite d'Israël.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Et pourtant ils péchèrent encore, et ne crurent point à ses merveilles.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Il consuma leurs jours par un souffle, et leurs années par un effroi soudain.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Quand il les tuait, ils s'enquéraient de lui, et se remettaient à chercher Dieu.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Ils se souvenaient que Dieu était leur rocher, et le Dieu Très-Haut leur rédempteur.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Mais ils faisaient beau semblant de leur bouche, et de leur langue ils lui mentaient.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Leur cœur n'était pas droit envers lui, et ils n'étaient pas fidèles à son alliance.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Mais lui, miséricordieux, pardonnait le crime et ne les détruisait pas; souvent il revint de sa colère, et n'éveilla pas toute sa fureur.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Et il se souvint qu'ils n'étaient que chair, un vent qui passe et ne revient pas.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Que de fois ils se rebellèrent contre lui au désert, et le contristèrent dans la solitude!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Ils recommencèrent à tenter Dieu et à provoquer le Saint d'Israël;
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Ils ne se souvinrent plus de sa main, du jour où il les délivra de l'oppresseur,
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
Lorsqu'il manifesta ses prodiges en Égypte, et ses miracles dans les champs de Tsoan;
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
Qu'il changea leurs fleuves en sang, et ils n'en burent plus les ondes;
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Qu'il envoya contre eux des insectes pour les dévorer et des grenouilles pour les infester;
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Qu'il livra leur récolte aux vermisseaux, et leur travail aux sauterelles;
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Qu'il tua leurs vignes par la grêle, et leurs sycomores par les frimas;
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
Qu'il livra leur bétail à la grêle, et leurs troupeaux à la foudre;
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Qu'il envoya contre eux l'ardeur de son courroux, l'indignation, la colère, la détresse, déchaînant les messagers de malheur.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
Il donna carrière à sa colère, et ne préserva point leur âme de la mort; il livra leur vie à la mortalité.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Il frappa dans l'Égypte tous les premiers-nés, les prémices de la force dans les tentes de Cham.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Il fit partir son peuple comme des brebis, et les conduisit par le désert comme un troupeau.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Il les mena en sûreté et sans crainte; mais la mer couvrit leurs ennemis.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Il les fit parvenir dans ses frontières saintes, à la montagne que sa droite a conquise.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Il chassa devant eux des nations; il les leur fit échoir en portions d'héritage, et logea les tribus d'Israël dans leurs tentes.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Mais ils tentèrent et irritèrent le Dieu Très-Haut, et ne gardèrent point ses témoignages.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Ils reculèrent et furent infidèles comme leurs pères; ils tournèrent comme un arc qui trompe.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Ils le provoquèrent par leurs hauts lieux, et l'émurent à jalousie par leurs idoles.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Dieu l'entendit et s'indigna; il prit Israël en aversion.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
Il abandonna la demeure de Silo, la tente qu'il avait dressée parmi les hommes.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Il livra sa gloire à la captivité, et sa majesté aux mains de l'ennemi.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Il abandonna son peuple à l'épée, et s'indigna contre son héritage.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Le feu dévora ses jeunes hommes, et ses vierges ne furent point chantées.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Ses sacrificateurs tombèrent par l'épée, et ses veuves ne pleurèrent pas.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Alors le Seigneur s'éveilla comme un homme qui dort, comme un guerrier à qui le vin fait jeter des cris.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
Il refoula ses adversaires; il les chargea d'un opprobre éternel.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Mais il rejeta la tente de Joseph, et ne choisit pas la tribu d'Éphraïm.
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Il choisit la tribu de Juda, la montagne de Sion qu'il aime.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Il bâtit son sanctuaire comme les lieux très hauts, comme la terre qu'il a fondée pour toujours.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
Il choisit David son serviteur, et le prit des parcs des brebis.
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
Il l'amena d'auprès de celles qui allaitent, pour paître Jacob, son peuple, et Israël, son héritage.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Alors David les fit paître suivant l'intégrité de son cœur, et les conduisit par la sagesse de ses mains.
