Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Pour instruire. D’Asaph. Prête l’oreille à ma loi, mon peuple! inclinez vos oreilles aux paroles de ma bouche.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

J’ouvrirai ma bouche en paraboles, j’annoncerai les énigmes [des jours] d’autrefois,

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

Que nous avons entendues et connues, et que nos pères nous ont racontées.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Nous ne les cèlerons pas à leurs fils; nous raconterons à la génération à venir les louanges de l’Éternel, et sa force, et ses merveilles qu’il a faites.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Il a établi un témoignage en Jacob, et il a mis en Israël une loi qu’il a commandée à nos pères, pour qu’ils les fassent connaître à leurs fils,

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

Afin que la génération à venir, les fils qui naîtraient, les connaissent, [et] qu’ils se lèvent et les annoncent à leurs fils,

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

Et qu’ils mettent leur confiance en Dieu, et qu’ils n’oublient pas les œuvres de Dieu, et qu’ils observent ses commandements,

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

Et qu’ils ne soient pas, comme leurs pères, une génération indocile et rebelle, une génération qui n’a point affermi son cœur, et dont l’esprit n’a pas été fidèle à Dieu.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Les fils d’Éphraïm, armés [et] tirant de l’arc, ont tourné le dos le jour du combat.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Ils n’ont pas gardé l’alliance de Dieu, et ont refusé de marcher selon sa loi;

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

Et ils ont oublié ses actes et ses œuvres merveilleuses, qu’il leur avait fait voir.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Il fit des merveilles devant leurs pères dans le pays d’Égypte, dans la campagne de Tsoan.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Il fendit la mer, et les fit passer: il fit se dresser les eaux comme un monceau;

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

Et il les conduisit, le jour par une nuée, et toute la nuit par une lumière de feu.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Il fendit les rochers dans le désert, et les abreuva comme aux abîmes, abondamment;

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Et il fit sortir des ruisseaux du rocher, et fit couler les eaux comme des fleuves.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

Et ils péchèrent de nouveau contre lui, irritant le Très-haut dans le désert;

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

Et ils tentèrent Dieu dans leurs cœurs, en demandant de la viande selon leur désir;

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Et ils parlèrent contre Dieu; ils dirent: Dieu pourrait-il dresser une table dans le désert?

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Voici, il a frappé le rocher, et les eaux ont coulé, et des rivières ont débordé: pourrait-il aussi donner du pain, ou préparer de la chair à son peuple?

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

C’est pourquoi l’Éternel les entendit, et se mit en grande colère; et le feu s’alluma contre Jacob, et la colère aussi monta contre Israël,

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

Car ils ne crurent pas Dieu, et ne se fièrent pas en son salut,

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

Bien qu’il ait commandé aux nuées d’en haut, et qu’il ait ouvert les portes des cieux,

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

Et qu’il ait fait pleuvoir sur eux la manne pour manger, et qu’il leur ait donné le blé des cieux:

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

L’homme mangea le pain des puissants; il leur envoya des vivres à satiété.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Il fit lever dans les cieux le vent d’orient, et il amena par sa puissance le vent du midi;

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Et il fit pleuvoir sur eux de la chair comme de la poussière, et, comme le sable des mers, des oiseaux ailés;

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Et il les fit tomber au milieu de leur camp, autour de leurs demeures.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Et ils en mangèrent, et en furent abondamment rassasiés. Il leur envoya ce qu’ils convoitaient.

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

Ils ne s’étaient pas encore détournés de leur convoitise, leur viande était encore dans leur bouche,

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

Que la colère de Dieu monta contre eux; et il tua de leurs hommes forts, et abattit les hommes d’élite d’Israël.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

Avec tout cela ils péchèrent encore, et ne crurent point par ses œuvres merveilleuses;

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

Et il consuma leurs jours par la vanité, et leurs années par la frayeur.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

S’il les tuait, alors ils le recherchaient, et ils se retournaient, et cherchaient Dieu dès le matin;

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Et ils se souvenaient que Dieu était leur rocher, et Dieu, le Très-haut, leur rédempteur;

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

Mais ils le flattaient de leur bouche et ils lui mentaient de leur langue;

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

Et leur cœur n’était pas ferme envers lui, et ils ne furent pas fidèles dans son alliance.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Mais lui, étant miséricordieux, pardonna l’iniquité et ne [les] détruisit pas; mais il détourna souvent sa colère, et n’éveilla pas toute sa fureur.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Et il se souvint qu’ils étaient chair, un souffle qui passe et ne revient pas.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Que de fois ils l’irritèrent dans le désert, [et] le provoquèrent dans le lieu désolé!

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Et ils recommencèrent et tentèrent Dieu, et affligèrent le Saint d’Israël:

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Ils ne se souvinrent pas de sa main au jour où il les avait délivrés de l’oppresseur,

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

Lorsqu’il mit ses signes en Égypte, et ses prodiges dans les campagnes de Tsoan,

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

Et qu’il changea en sang leurs canaux et leurs courants d’eau, de sorte qu’ils n’en puissent pas boire;

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

Il envoya contre eux des mouches qui les dévorèrent, et des grenouilles qui les détruisirent;

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

Et il livra leurs fruits à la locuste, et leur travail à la sauterelle.

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

Il fit périr leurs vignes par la grêle, et leurs sycomores par les grêlons;

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

Et il livra leur bétail à la grêle, et leurs troupeaux à la foudre.

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

Il envoya sur eux l’ardeur de sa colère, la fureur, et l’indignation, et la détresse, une troupe d’anges de malheur.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Il fraya un chemin à sa colère; il ne préserva pas leurs âmes de la mort, et livra leur vie à la peste;

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

Et il frappa tout premier-né en Égypte, les prémices de la vigueur dans les tentes de Cham.

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

Et il fit partir son peuple comme des brebis, et les mena comme un troupeau dans le désert;

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Et il les conduisit sains et saufs, et ils furent sans crainte; et la mer couvrit leurs ennemis.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Et il les introduisit dans les confins de sa sainte [terre], cette montagne que sa droite s’est acquise.

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Et il chassa de devant eux les nations, et leur partagea un héritage, et fit habiter dans leurs tentes les tribus d’Israël.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Mais ils tentèrent et irritèrent le Dieu Très-haut, et ne gardèrent pas ses témoignages,

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

Et se retirèrent, et agirent infidèlement, comme leurs pères; ils tournèrent comme un arc trompeur.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

Et ils le provoquèrent à colère par leurs hauts lieux, et l’émurent à jalousie par leurs images taillées.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Dieu l’entendit, et se mit en grande colère, et il méprisa fort Israël.

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

Et il abandonna la demeure de Silo, la tente où il avait habité parmi les hommes;

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

Et il livra à la captivité sa force, et sa magnificence en la main de l’ennemi;

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Et il livra son peuple à l’épée, et se mit en grande colère contre son héritage:

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

Le feu dévora leurs jeunes hommes, et leurs vierges ne furent pas célébrées;

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

Leurs sacrificateurs tombèrent par l’épée, et leurs veuves ne se lamentèrent pas.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Alors le Seigneur s’éveilla comme un homme qui dort, et comme un homme puissant qui, [animé] par le vin, pousse des cris.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

Et il frappa ses ennemis par-derrière, il les livra à un opprobre éternel.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Et il méprisa la tente de Joseph, et ne choisit pas la tribu d’Éphraïm;

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

Mais il choisit la tribu de Juda, la montagne de Sion qu’il aima.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Et il bâtit son sanctuaire comme des lieux très hauts, comme la terre qu’il a fondée pour toujours.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

Et il choisit David, son serviteur, et le prit des parcs des brebis;

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

Il le fit venir d’auprès des brebis qui allaitent, pour paître Jacob, son peuple, et Israël, son héritage.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

Et il les fit paître selon l’intégrité de son cœur, et les conduisit par l’intelligence de ses mains.