Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Cantique d’Asaph. Ecoute, ô mon peuple, mon enseignement; prête l’oreille aux paroles de ma bouche.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Je vais ouvrir ma bouche pour dire des sentences, je publierai les mystères des temps anciens.
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Ce que nous avons entendu, ce que nous avons appris, ce que nos pères nous ont raconté,
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
nous ne le cacherons pas à leurs enfants; nous dirons à la génération future les louanges de Yahweh, et sa puissance, et les prodiges qu’il a opérés.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Il a mis une règle en Jacob, il a établi une loi en Israël, qu’il a enjoint à nos pères d’apprendre à leurs enfants,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
pour qu’elles soient connues des générations suivantes, des enfants qui naîtraient et qui se lèveraient, pour les raconter à leur tour à leurs enfants.
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Ainsi ils mettraient en Dieu leur confiance, ils n’oublieraient pas les œuvres de Dieu, et ils observeraient ses préceptes;
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
ils ne seraient point, comme leurs pères, une race indocile et rebelle, une race au cœur volage, dont l’esprit n’est pas fidèle à Dieu.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Les fils d’Ephraïm, archers habiles à tirer de l’arc, ont tourné le dos au jour du combat;
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
ils n’ont pas gardé l’alliance de Dieu, ils ont refusé de marcher selon sa loi;
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
ils ont mis en oubli ses grandes œuvres, et les merveilles qu’il leur avait montrées.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Devant leurs pères, il avait fait des prodiges, au pays de l’Égypte, dans les campagnes de Tanis.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Il ouvrit la mer pour les faire passer; Il retint les eaux dressées comme un monceau
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Il les conduisit le jour par la nuée, et toute la nuit par un feu brillant.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Il fendit les rochers dans le désert, et il donna à boire comme des flots abondants.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
Du rocher il fit jaillir des ruisseaux, et couler l’eau par torrents.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Mais ils continuèrent de pécher contre lui, de se révolter contre le Très-Haut dans le désert.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Ils tentèrent Dieu dans leur cœur, en demandant de la nourriture selon leur convoitise.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Ils parlèrent contre Dieu et dirent: « Dieu pourra-t-il dresser une table dans le désert?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Voici qu’il a frappé le rocher, et des eaux ont coulé, et des torrents se sont répandus; pourra-t-il aussi nous donner du pain ou bien procurer de la viande à son peuple? »
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Yahweh entendit et il fut irrité, un feu s’alluma contre Jacob, et la colère s’éleva contre Israël,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
parce qu’ils n’avaient pas eu foi en Dieu et n’avaient pas espéré en son secours.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Cependant il commanda aux nuées d’en haut, et il ouvrit les portes du ciel;
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
il fit pleuvoir sur eux la manne pour les nourrir, et leur donna le froment du ciel.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Chacun mangea le pain des forts, Il leur envoya de la nourriture à satiété.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Il fit souffler dans le ciel le vent d’orient, il amena par sa puissance le vent du midi;
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
il fit pleuvoir sur eux la viande comme de la poussière, et les oiseaux ailés comme le sable des mers.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
Il les fit tomber au milieu de leur camp, autour de leurs tentes.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Ils mangèrent et se rassasièrent à l’excès; Dieu leur donna ce qu’ils avaient désiré.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Ils n’avaient pas encore satisfait leur convoitise, et leur nourriture était encore à leur bouche,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
quand la colère de Dieu s’éleva contre eux; il frappa de mort les mieux repus, il abattit les jeunes hommes d’Israël.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Après tout cela, ils péchèrent encore, et n’eurent pas foi dans ses prodiges.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Alors il dissipa leurs jours comme un souffle, et leurs années par une fin soudaine.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Quand il les frappait de mort, ils le cherchaient, ils revenaient, empressés à retrouver Dieu,
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
ils se rappelaient que Dieu était leur rocher, et le Dieu Très-Haut leur libérateur.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Mais ils le trompaient par leurs paroles, et leur langue lui mentait;
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
leur cœur n’était pas ferme avec lui, ils n’étaient pas fidèles à son alliance.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Mais lui est miséricordieux: il pardonne le péché et ne détruit pas; souvent il retint sa colère, et ne se livra pas à toute sa fureur.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Il se souvenait qu’ils n’étaient que chair, un souffle qui s’en va et ne revient plus.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Que de fois ils se révoltèrent contre lui dans le désert, ils l’irritèrent dans la solitude!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Ils ne cessèrent de tenter Dieu et de provoquer le Saint d’Israël.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Ils ne se souvinrent plus de sa puissance, du jour où il les délivra de l’oppresseur,
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
où il montra ses prodiges en Égypte, ses actions merveilleuses dans les campagnes de Tanis.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
Il changea leurs fleuves en sang, et ils ne purent boire à leurs ruisseaux.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Il envoya contre eux le moucheron qui les dévora, et la grenouille qui les fit périr.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Il livra leurs récoltes à la sauterelle, le produit de leur travail à ses essaims.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Il détruisit leurs vignes par la grêle, et leurs sycomores par les grêlons.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
Il abandonna leur bétail à la grêle, et leurs troupeaux aux coups de la foudre.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Il déchaîna contre eux le feu de son courroux, la fureur, la rage et la détresse, toute une armée d’anges de malheur.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
Il donna libre carrière à sa colère, il ne sauva pas leur âme de la mort, il livra leur vie à la destruction.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Il frappa tous les premiers-nés en Égypte, les prémices de la force sous les tentes de Cham.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Il fit partir son peuple comme des brebis, il les mena comme un troupeau dans le désert.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Il les dirigea sûrement, sans qu’ils eussent rien à craindre, et la mer engloutit leurs ennemis.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Il les fit arriver jusqu’à sa frontière sainte, jusqu’à la montagne que sa droite a conquise.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Il chassa les nations devant eux, leur assigna par le sort leur part d’héritage, et fit habiter dans leurs tentes les tribus d’Israël.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Cependant ils ont encore tenté et provoqué le Dieu Très-Haut, et ils n’ont pas observé ses ordonnances.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Ils se sont détournés et ont été infidèles comme leurs pères, ils se sont détournés comme un arc trompeur.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Ils l’ont irrité par leurs hauts lieux, ils ont excité sa jalousie par leurs idoles.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Dieu entendit et s’indigna, il prit Israël en grande aversion.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
Il dédaigna la demeure de Silo, la tente où il habitait parmi les hommes.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Il livra sa force à la captivité, et sa majesté aux mains de l’ennemi.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Il abandonna son peuple au glaive, et il s’indigna contre son héritage.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Le feu dévora ses jeunes hommes, et ses vierges n’entendirent pas le chant nuptial.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Ses prêtres tombèrent par l’épée, et ses veuves ne se lamentèrent point.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Le Seigneur se réveilla, comme un homme endormi, pareil au guerrier subjugué par le vin.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
Il frappa ses ennemis par derrière, il leur infligea une honte éternelle.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Mais il prit en aversion la tente de Joseph, et il répudia la tribu d’Ephraïm.
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Il choisit la tribu de Juda, la montagne de Sion qu’il aimait.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Et il bâtit son sanctuaire comme les hauteurs du ciel, comme la terre qu’il a fondée pour toujours.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
Il choisit David, son serviteur, et le tira des bergeries;
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
Il le prit derrière les brebis mères, pour paître Jacob, son peuple, et Israël, son héritage.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Et David les guida dans la droiture de son cœur, et il les conduisit d’une main habile.
