Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Maskil mar Asaf. Chiknauru itu, yaye un joga, winjuru weche mawuok e dhoga.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

Abiro yawo dhoga mondo awuo gi ngeche, ee, abiro hulo gik mopondo ma wuoyo kuom gik mane otimore chon gi lala.

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

Gik ma wasewinjo kendo ma wangʼeyo, mane wuonewa onyisowa.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

Ok wabi pandogi ne nyithindgi; to wabiro hulogi ne tiengʼ mabiro timbe mipako mag Jehova Nyasaye, gi tekone kod gik miwuoro mosetimo.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Ne ogolo chike ne joka Jakobo kendo noguro chik e piny Israel, chike mane omiyo kwerewa mondo opuonj nyithindgi,

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

mondo tiengʼ mabiro ongʼegi, koda ka nyithindo mapok onywol, kendo gin bende ginyis nyithindgi.

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

Eka mondo mi giket genogi kuom Nyasaye kendo kik wigi wil gi gik mosetimo, to mondo girit chikene.

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

Ne ok ginyal chalo gi kweregi; mane tiengʼ ma tokgi tek kendo ma jongʼanyo, ma chunjegi ne ok ochiwore ne Nyasaye kendo ne ok luwe gi adiera.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Kata ka jo-Efraim nomanore gi gige lweny, to negiringo lweny.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Ne ok girito singruok mar Nyasaye kendo ne gidagi dak ka giluwo chik Nyasaye.

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

Wigi nowil gi gik mane osetimo, ranyisi mane osenyisogi.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Ne otimo honni ka wuonegi neno e gwengʼ mar Zoan, e piny Misri.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Ne omiyo nam opogore diere ariyo mi nomiyo gikadho kendo nomiyo pi ochungʼ molingʼ thi ka ohinga.

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

Ne otayogi kod bor polo godiechiengʼ kendo giler moa e mach otieno duto.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Ne otucho lwanda e thim kendo nomiyogi pi mogundho ka nembe;

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

bende nomiyo aore obubni kawuok e lwanda kama obarore mi pi nomol piny mana ka aora.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

To eka pod negidhi mana nyime ka gitimo richo e nyime ka gingʼanyo e thim ne Nyasaye Man Malo Moloyo.

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

Ne gitemo Nyasaye ka gingʼeyo, kuom kete mondo omigi chiemo mane gigombo.

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Ne giwuoyo marach kuom Nyasaye kagiwacho ni, “Nyasaye bende nyalo chano mesa e nyimwa e thim ka?

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Kane ogoyo lwanda to pi nothinyore oko kendo aore nochako mol mogundho. To chiemo bende domiwa adier? Ringʼo bende onyalo kelo mi opog ne joge adier?”

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

Kane Jehova Nyasaye owinjo gi ite, iye nowangʼ ahinya, mi mach mare notuk kuom joka Jakobo, kendo mirimbe mager nobiro kuom jo-Israel,

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

nimar ne ok giyie kuom Nyasaye kata geno kuom resruok mare.

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

To eka pod nogolo chik ne kor polo malo kendo noyawo dhoudi mag polo;

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

ne oolo mana piny ka koth mondo ji ocham, adier, nomiyogi chiemb polo.

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

Ji nochamo makati mar malaike, kendo nooronegi kit chiemo duto mane ginyalo chamo.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Ne ogonyo yamb ugwe moa e polo, kendo nogolo yamb milambo gi tekone.

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Nolwaro ringʼo piny kuomgi ka buru, adier, winy mafuyo nolwar kuomgi ka kwoyo manie dho nam.

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Nomiyo winyogo olwar piny nyaka ei kambi mine gilworo hembegi duto koni gi koni.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Negichiemo mi chiemo otamogi tieko, nimar nomiyogi gima ne chunygi gombo.

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

To kane pok gitieko chiembgi mar gombono, chutho, ka chiemo ne pod opongʼo dhogi,

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

mirima mager mar Nyasaye nogore kuomgi, mi nomiyo jogi maroteke otho, kendo nopielo yawuot Israel ma pod tindo piny.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

To kata obedo ni magi duto nosetimore, pod negidhi mana nyime gitimo richo; pod ne ok giyie kuome, kata obedo ni ne osetimo ranyisi mathoth e diergi.

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

Omiyo nomiyo ngimagi orumo kaonge ber kendo higni mag-gi nopongʼ gi masiche mabwogo ji.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

E kinde moro amora mane Nyasaye okumogie, to ne gimanye mine gilokore ka gidware gi siso.

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Negiparo ni Nyasaye ema ne en lwanda margi, kendo ni Nyasaye Man Malo Moloyo ema ne en Jawargi.

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

To kata kamano ne gichare achara gi dhogi, ka giwuonde gi lewgi.

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

Nimar chunygi ne ok omoko kuome, kendo ne ok gilu singruokne kuom adier.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

To en, kaka en ngʼama kecho ji, noweyonegi kethogi, kendo ne ok otiekogi. Kinde ka kinde nogengʼo mirimbe kendo ne ok otoyo mirimbe duto kuomgi.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Noparo kaka ne gin mana dhano adhana machalo yamo makalo kendo ok chak duogi.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Mano kaka ne gingʼanyone e thim nyadi mangʼeny kendo negimiye chuny lit e piny motwo!

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Ne gitemo Nyasaye kinde mangʼeny, kendo negimiyo Jal Maler mar Israel osin.

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Ne ok giparo tekone, kendo ne ok giparo odiechiengʼ mane owarogi e lwet jasigu,

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

odiechiengʼ mane onyiso e lela honni mage e piny Misri kane otimo ranyisino e gwengʼ mar Zoan.

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

Noloko aoregi remo mi koro ne ok ginyal modho pi moa e aoregi.

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

Ne ooro bonyo mag lwangʼni mane omwonyogi, gi ogwende mane oketho pinygi.

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

Ne ochiwo chambgi ne ongogo, chambgi mosechiek ne bonyo.

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

Ne oketho olembegi mag mzabibu gi pe, kod yiendegi mag ngʼowu gi yamo mangʼich.

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

Ne ochiwo jambgi ne pe, kendo nomiyo dhogegi polo ogoyo.

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

Ne oolo kuomgi mirimbe maliet, kokecho kendo iye owangʼ kendo oger; oganda malaike ma jonek.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

Ne olosone mirimbe yo maluwo, kendo ne ok okechogi e tho, to ne ojwangʼogi, mondo tho otiekgi.

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

Ne onego kach jo-Misri duto, mana olemo mokwongo chiek mag dhano e hembe mag Ham.

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

To joge to nogolo oko mana ka kweth, kendo notelonegi ka rombe koyoro kodgi thim.

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Ne otayogi maber omiyo ne gionge gi luoro, to wasikgi to ne nam omwonyo.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Kamano e kaka ne okelogi nyaka e tongʼ mar pinje maler, nyaka ne gitundo e piny motimo gode, ma lwete ma korachwich nosekawo.

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Ne oriembo ogendini e nyimgi kendo nomiyogi lopgi kaka girkeni margi, mi nomiyo dhout Israel odak e miechgi giwegi.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

To kata kamano ne gitemo Nyasaye, mine gingʼanyone Nyasaye Man Malo Moloyo; ka gidagi rito chikene.

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

Mana kaka wuonegi ne ok giwinje kendo ne ok gin jo-adiera kendo ne gichalo atungʼ mobam ma ok nyal gen.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

Ne giwangʼo iye gi kuondegi motingʼore malo, kendo ne gichiewo nyiego mare gi nyisechegi mane giloso.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Kane Nyasaye owinjogi, iye nowangʼ ahinya, kendo nokwedo jo-Israel chuth.

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

Ne ojwangʼo Hemb Romo mane ni Shilo, mane en hema mane oguro owuon e dier ji.

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

Nooro Sandug Muma e twech, mi duongʼne maler nodhi e lwet wasigu.

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Nochiwo joge ne ligangla, kendo nokecho ahinya gi girkeni mare.

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

Mach notieko yawuotgi matindo, kendo nyigi ne ok owernegi wende kisera;

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

jodologi ne onegi, kendo mondegi ne ywak otamo.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Eka Ruoth Nyasaye nochiew ka gima oa e nindo, mana kaka ngʼato chiewo, bangʼ madho divai mangʼeny.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

Ne oriembo wasike gi goch, kendo nomiyo giyudo wichkuot mosiko.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Ne odagi hembe mag Josef, bende ne ok oyiero dhood joka Efraim,

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

to dhood joka Juda ema ne oyiero, ee, noyiero mana Got Sayun, mane ohero.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Ne ogero kare maler mar lemo, ka gode maboyo, kendo mana ka piny mane oguro nyaka chiengʼ.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

Ne oyiero Daudi jatichne, kendo nogole e abich rombe;

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

nogole e tij rito rombe mokele mondo okwa joge ma nyikwa Jakobo, mondo okwa Israel girkeni mare.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

Kuom mano Daudi nokwayogi gi chuny makare kendo notelonegi, gi lwedo mongʼith.