Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Poučna pjesma. Asafova. Poslušaj, narode moj, moju nauku, prikloni uho riječima usta mojih!
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Otvorit ću svoja usta na pouku, iznijet ću tajne iz vremena davnih.
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Ono što čusmo i saznasmo, što nam kazivahu oci,
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
nećemo kriti djeci njihovoj, predat ćemo budućem koljenu: slavu Jahvinu i silu njegovu i djela čudesna što ih učini.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Svjedočanstvo podiže on u Jakovu, Zakon postavi u Izraelu, da ono što naredi ocima našim oni djeci svojoj objave,
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
da sazna budući naraštaj, i sinovi koji će se roditi da djeci svojoj kazuju
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
da u Boga ufanje svoje stave i ne zaborave djela Božjih, već da vrše zapovijedi njegove,
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
kako ne bi bili, kao oci njihovi, naraštaj buntovan, prkosan - naraštaj srcem nestalan i duhom Bogu nevjeran.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Sinovi Efrajimovi, ratnici s lukom, u dan bitke okrenuše leđa.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Saveza s Bogom ne održaše i ne htjedoše hoditi po Zakonu njegovu.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Zaboraviše na djela njegova, na čudesa koja im pokaza.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Pred njihovim ocima činio je znakove u Egiptu, u Soanskom polju.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
On more razdijeli i njih prevede, vode kao nasip uzdiže.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Danju ih vodio oblakom, a svu noć ognjem blistavim.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
U pustinji hrid prolomi i napoji ih obilno kao iz bezdana.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
Iz stijene izbi potoke te izvede vode k'o velike rijeke.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
A oni jednako griješiše, prkosiše Višnjem u pustinji.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Boga su kušali u srcima svojim ištuć' (jela) svojoj pohlepnosti.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Prigovarali su Bogu i pitali: “Može li Gospod stol u pustinji prostrti?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Eno, udari u hrid, i voda poteče i provreše potoci: a može li dati i kruha, i mesa pružiti svome narodu?”
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Kad to začu Jahve, gnjevom usplamtje: oganj se raspali protiv Jakova, srdžba se razjari protiv Izraela,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
jer ne vjerovaše Bogu niti se u njegovu pomoć uzdaše.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Pa ozgo naredi oblaku i otvori brane nebeske,
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
k'o kišu prosu na njih mÓanu da jedu i nahrani ih kruhom nebeskim.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Čovjek blagovaše kruh Jakih; on im dade hrane do sitosti.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Probudi na nebu vjetar istočni i svojom silom južnjak dovede.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Prosu na njih mesa k'o prašine i ptice krilatice k'o pijeska morskoga.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
Padoše usred njihova tabora i oko šatora njihovih.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Jeli su i nasitili se, želju njihovu on im ispuni.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
Još nisu svoju utažili pohlepu i jelo im još bješe u ustima,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
kad se srdžba Božja na njih raspali: pokosi smrću prvake njihove i mladiće pobi Izraelove.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Uza sve to griješiše dalje i ne vjerovaše u čudesna djela njegova.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
I skonča im dane jednim dahom i njihova ljeta naglim svršetkom.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Kad ih ubijaše, tražiše ga i opet pitahu za Boga;
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
spominjahu se da je Bog hridina njihova i Svevišnji njihov otkupitelj.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Ali ga opet ustima svojim varahu i jezikom svojim lagahu njemu.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Njihovo srce s njime ne bijaše, nit' bijahu vjerni Savezu njegovu.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
A on im milosrdno grijeh praštao i nije ih posmicao; često je gnjev svoj susprezao da ne plane svom jarošću.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Spominjao se da su pÓut i dah koji odlazi i ne vraća se više.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Koliko mu prkosiše u pustinji i žalostiše ga u samotnom kraju!
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Sve nanovo iskušavahu Boga i vrijeđahu Sveca Izraelova
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
ne spominjuć' se ruke njegove ni dana kad ih od dušmana izbavi,
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
ni znakova njegovih u Egiptu, ni čudesnih djela u polju Soanskom.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
U krv im pretvori rijeke i potoke, da ne piju.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Posla na njih obade da ih žderu i žabe da ih more.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
I predade skakavcu žetvu njihovu, i plod muke njihove žderaču.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Vinograde im tučom udari, a mrazom smokvike njihove.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
I predade grÓadu njihova goveda i munjama stada njihova.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Obori na njih svu žestinu gnjeva svog, jarost, bijes i nevolju: posla na njih anđele nesreće.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
I put gnjevu svojem otvori: ne poštedje im život od smrti, životinje im izruči pošasti.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Pobi u Egiptu sve prvorođeno, prvence u šatorju Hamovu.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
I povede narod svoj kao ovce i vođaše ih kao stado kroz pustinju.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Pouzdano ih je vodio te se nisu bojali, a more je prekrilo dušmane njihove.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
U Svetu zemlju svoju on ih odvede, na bregove što mu ih osvoji desnica.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Pred njima istjera pogane, konopom im podijeli baštinu, pod šatorjem njihovim naseli plemena izraelska.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
A oni iskušavali i gnjevili Boga Višnjega i nisu držali zapovijedi njegovih.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Otpadoše, iznevjeriše se k'o oci njihovi, k'o luk nepouzdan oni zatajiše.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Na gnjev ga nagnaše svojim uzvišicama, na ljubomor navedoše kumirima svojim.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Bog vidje i gnjevom planu, odbaci posve Izraela.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
I napusti boravište svoje u Šilu, Šator u kojem prebivaše s ljudima.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
Preda u ropstvo snagu svoju i svoju diku u ruke dušmanske.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Narod svoj prepusti maču, raspali se na svoju baštinu.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Mladiće njihove oganj proguta, ne udaše se djevice njihove.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Svećenici njihovi padoše od mača, ne zaplakaše Óudove njihove.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Tad se k'o oda sna trgnu Gospodin, k'o ratnik vinom savladan.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
Udari otraga dušmane svoje, sramotu im vječitu zadade.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
On odbaci šator Josipov i Efrajimovo pleme ne odabra,
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
već odabra pleme Judino i goru Sion koja mu omilje.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Sagradi Svetište k'o nebo visoko, k'o zemlju utemelji ga dovijeka.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
Izabra Davida, slugu svojega, uze ga od torova ovčjih;
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
odvede ga od ovaca dojilica da pase Jakova, narod njegov, Izraela, baštinu njegovu.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
I pasao ih je srcem čestitim i brižljivim rukama vodio.
