Salme 78

1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!

Aw kak thlangkhqi aw, ka ni cawngpyinaak ve ngai lah uh; kam kha awhkaw awi ve ngai lah uh.

2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,

Nyhtahnaak ing kam kha awng kawng nyng saw, syn awhkaw ik-oeih, ang hyp ik-oeihkhqi ce kqawn law kawng.

3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.

Ningmih ing ning za nawh ni huhkhqi ve, ni pakhqi ing amik kqawn law ce ni.

4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.

A cakhqi venawh am nik phah pe hlyk khqi hy, ak law hly kawi cadilkhqi venawh Bawipa am kyihcah hly kawi ik-oeih saikhqi, amah ak tha awmnaak, kawpoek kyi ik-oeih a saikhqi ce nik kqawn pe patoe kaw.

5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,

Jacob aham a hquut hly kawi awi ce pe nawh Israelkhqi anglakawh anaa awi ce caksak hy, cawhkaw anaa awi ce ningnih a pa venawh a cakhqi ami cawng sak patoe aham pehy,

6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

ak law hly kawi cadil naasenkhqi ing, ak thang hly kawi naasenkhqi ingawm sim unawh, a cadilkhqi venawh ak kqawn pek patoe aham pehy.

7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;

Cawhtaw Khawsa ce ypna kawm usaw a ik-oeih saikhqi ce am hilh voel ti kawm uh, ak awi peekkhqi ce hquut hawh kawm uh.

8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

Cekkhqi taw ami pahqamkhqi amyihna am awm kawm uh - kaw ak tiing ingkaw ak oelh taih, Khawsa venawh kawlung amak cak thlangkhqi ingkaw aming myihlakhqi awm a venawh ypawm na am awm uhy.

9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.

Ephraim thlangkhqi ce, li pawm mai u seiawm, qaltuknaak nyn awhtaw a huna hlat tlaih uhy.

10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.

Khawsa a paipi ce am ha na unawh a anaa awi a peek amyihna awm am sai uhy.

11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.

Kawpoek kyi ik-oeih a mingmih a venawh ang dang peek sak ce hilh uhy.

12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.

Izip qam zan khaw awh ami pahqamkhqi mik huh awh kawpoek kyi ik-oeih ce sai pehy.

13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.

Tuncunli ce pak khih na hqe phuk nawh lan hqawng awh cekkhqi ce sawi hy; tui ce ip bang amyihna dyih sak hy.

14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.

Dai awh cingmai ing sawi nawh than zung awh maivang ing sawi hy.

15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.

Qamkoh awh lungnu ce can sak nawh tuicunli zah tui ce khawzah pehy;

16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.

Lungnu ak kqek awhkawng tui phyt sak nawh lawngnu amyihna lawng sak hy.

17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.

Cehlai cekkhqi ing ak khan awh thawlh bak bak hyn uhy, Sawsang Soeih ce qamkoh awh oelh sih hyn uhy.

18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.

A mimah ak phoen cawih a sitnaak qungna Khawsa ce noek a dak uhy.

19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?

Khawsa oelh doena, “Qamkoh awh Khawsa ing caboei dawn law hly tang nawh nu?

20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?

Lungnu a vyk awh, tui cawn law nawh tui khawzah lawngca tuina lawng hy. Buh awm ni pe hly thai bai nawh nu? Ak thlangkhqi meh ak ai hly sak thai tang lawt nu?” ti uhy.

21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,

Bawipa ing ce ak awi ce ang zaak awh, ak kaw so hy; Jacob ak khan awh mai kqawng sak nawh, Israel ak khan awh ak kawsonaak ce pha hy.

22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.

Cekkhqi ing Khawsa ce ap cang na unawh a hulnaak awm ap cangna uhy.

23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.

Cehlai khan khawnghi ce awi pe nawh khan chawmkeng ce awng sak hy;

24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.

cekkhqi ing ami ai ham manna ce khaw na aa sak hy, khan nakawng buh ce pehy.

25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.

Khan ceityih a muk ce ai unawh; ami ai thai khuina buh ce pek khqi boeih hy.

26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.

Khan nakawng khawlaw ben khawhli ce hlah pe nawh ak thaawmnaak ing a hawt ben nakaw khaw ce hli pe sak bai hy.

27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.

Dekvai amyihna meh ce khaw na tlan pe sak hy, tuicunli a keng awhkaw dizui amyihna pha ce ding pe sak hy.

28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.

Ami awmnaak hi ipkhuikhqi na tlak pe sak nawh, hi im a ceng a awm awh awm pe sak kyng hy.

29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.

Ami hym ami ngaih ce a peek khqi hawh a dawngawh, a mingmih ing ami phyi aawk dyna ai uhy.

30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:

Cehlai ami hym buh zani ami cehtaak hlanawh, amim kha awh ami pem hui awh;

31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.

Khawsak kawsonaak ce cekkhqik khan awh pha hy; cekkhqik khuiawh tha ak awm soeih khqi ce thih pe sak nawh Israel cadawngkhqi ce him pek khqi hy.

32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.

Vemyihna awm bai seiawm thawlh bak bak hyn uhy; kawpoek kyi ik-oeih a sai pek khqi awh awm ap cang na bak bak hyn uhy.

33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.

Cedawngawh cekkhqi a khawnghi ce a sawhqat na boeih pe sak khqi nawh kum khqi ce kqih awmnaak ing boeih pe sak hy.

34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.

Khawsa ing cekkhqi ce ahim qit awh amah ce sui uhy; cawhtaw amah a venna hlat tlaih uhy.

35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.

Khawsa taw a mimah a Lungnu ni tice sim unawh Sawsang soeih Khawsa taw a mingmih a hulkung ni tice sim uhy.

36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.

Cehlai amim kha hqoeng ing amah ce kyihcah unawh, amim lai ing a venawh ami qaai kqawn uhy;

37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.

a venawh amik kawlung am cak hy, a paipi sai awh ypawm na am awm uhy.

38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.

Cehlai anih taw qeennaak ing a be a dawngawh; cekkhqi a thawlh ce qeenkhaw ngai pe nawh cekkhqi ce am hqe hy. Ak kawsonaak ce yh ngahngah nawh ak kawso a benaak amyihna am dang sak hy.

39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.

Cekkhqi taw pumsa, amak hlat voel hawh zilh mai ni, tice amah ing sim hy.

40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

Qamkoh awh iqyt dy nu oelh unawh kqawnghu awh iqyt nu ak kaw ami seet sak ce!

41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.

Khawsa ce noek a dak khawthai uhy; Israelkhqi a thlakciim ce yng sak uhy.

42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;

Ak thaawmnaak ce am sim qoe uhy – a mingmih ak thekhanaak thlangkhqi kut khui awhkawng a hulnaak ce.

43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;

Izip qam awhkaw poek kyi hatnaak ang dang sak khqi ingkaw zoan hun awhkaw ngaihkyi ik-oeih a saikhqi ce.

44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;

Lawngnukhqi ce thi na ang coeng sak a dawngawh; lawngca tuikhqi ce am aw thai voel uhy.

45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;

A mingmih ak cuui aham pi hlah pek khqi khawng hak nawh, a mingmih hqe aham uphyihkhqi tyih pehy.

46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;

Ami locangkhqi ce khamkhokkhqi venawh pe nawh, ami bibinaak khqi ce khamkhawk peek pehy.

47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;

Misur a thingkhqi ce qeel ing him pe nawh thaikungkhqi awm qawhnu ing him pehy.

48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;

Amik khqintaikhqi awm qeel ing him pe nawh, vawk a ai amim cahkhqi awm kqek mai a venawh peek pehy.

49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;

Cekhqik khan awh ak kaw a hlawknaak ce am dawk qoe voel hy, ak kawsonaak, yh thai na amak awm voel kawsonaak ingkaw ak kaw ama lawnaak awh - a mingmih him aham khan ceityih hloep oet ce tyih pehy.

50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;

A kawsonaak ham a lam ce qoek a bah nawh; cekkhqi ce thihnaak awhkawng am hlyn kana tlawh che a venawh cekkhqi ce pehy.

51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;

Izipkhqi ak caming boeih him pehy, Ham ipkhui awh ak awm thlanghqing ak thaih cyk khqi ce him pe boeih hy.

52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;

Cehlai, ak thlangkhqi cetaw tuuk kqeng amyihna khai nawh; qamkoh awhkaw tuu amyihna sawi poe hy.

53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.

Syngyp cana a sawi dawngawh cekkhqi ing ap kqih uhy; Cehlai a qalkhqi cetaw tuicunli ing sing pe malh hy.

54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;

Cemyihna cekkhqi ce qam ciim a khawqi dyna sawi khqi nawh, ak tangkut ing a lawh tlang qam dyna sawi khqi hy.

55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.

Cekkhqi haiawh pilnam thlangkhqi ce hqek pek khqi nawh ce a qam ce cekkhqi venawh qo na pang sak khqi nawh: cekhqi a im awh Israelkhqi ce pah sak khqi hy.

56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.

Cehlai cekhqi ing Khawsa ce noek a dak unawh Sawsang Soeih ce oelh unawh; ak awipeek ce am hquut uhy.

57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.

Ami pakhqi mih baina ypawm na ami awm kaana cangnaak awm am ta uhy, ypnaak amak cu la amyihna hlat uhy.

58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.

Hun sangkhqi sai unawh ak kaw so sak unawh; myi bawknaak ing tlai seet sak uhy.

59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.

Cekhqi ce Khawsa ing ang zaak awh, ak kaw so soeih hy; cedawngawh Israel ce qoeng bang tlang hy.

60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.

Shiloh awh thlang khqing lak awh ang dyih sak hi im awm cehta hy.

61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

Ak tha awmnaak bawm ce tamna na khum sak nawh, a boeimangnaak ce qaal a kut awh pehy.

62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.

Ak thlangkhqi ce zawzi ing him aham pe nawh; a qo ak pang hly khqik khan awh ak kawso soeih hy.

63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.

A tawngpalangkhqi ce mai ing daih pek khqi boeih nawh a nulakhqi ing zulawh vataaknaak a laa am sa voel uhy;

64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.

A khawsoeihkhqi awm zawzi ing thi unawh, nulakhqi awm am kqang hqa voel uhy.

65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.

Cawhtaw zu ak qui a caih amyihna, Bawipa ce a ihnaak awhkawng hqyng law hy.

66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.

A qaalkhqi ce tuk pe pheng nawh; kumqui dy awh chah qai phyikawt na tahy.

67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;

Cek cong awhtaw Joseph a hi im ce qoeng nawh, Epharaim a phun awm ap tyk voel hy;

68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.

Cehlai Judah phun, Zion tlang, amah ing a lungnaak ce tyk hy.

69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.

Amah ing khawmdek kumqui dy a caksak amyihna, amah cawh hun ciim ce ak sang soeih na sa hy.

70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;

A tyihzawih David ce tyk nawh tuu a ip khui awhkawng dawk hy;

71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.

Tuu ak khainaak kung awhkawng hawlaw nawh ak thlang Jacob, a qo pang Israel ce tuu ak khaikung na tahy.

72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

David ing cekhqi ce kawlung dyngnaak ing qym hy; a kut suinaak ing cekhqi ce khai hy.