Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Asaph kah Hlohlai Ka pilnam aw ka olkhueng he hnatun uh lah. Ka ka lamkah olthui dongah na hna hooi uh lah.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Hlamat lamkah olkael te ka ka dongkah neh ka ong vetih ka thaa dae ni.
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
Tekah te n'yaak uh tih m'ming uh vanbangl a a pa rhoek loh mamih taengah han thui uh.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
BOEIPA koehnah, a tlungalnah neh khobaerhambae a saii te, aka thui rhoek loh a ca rhoek lamkah hmailong cadilcahma taengah khaw phah uh boel sih.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Jakob ham laipainah a khueng tih Israel dongah olkhueng la a ling te ni a ca rhoek taengah patoeng ming sak ham a pa rhoek a uen.
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
Te daengah ni caldilcahma loh a ming uh eh. Hmailong ah a cun camoe rhoek long khaw a thoh uh puei vetih a ca rhoek taengah a tae pa eh.
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Te vaengah a uepnah khaw Pathen pum ah a khueh uh vetih Pathen kah khoboe te hnilh uh mah pawh. A olpaek khaw a kueinah uh.
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
A napa rhoek bangla thinthah neh hlang koek cadil, a lungbuei aka cikngae pawt tih a mueihla loh Pathen aka tangnah mueh cadil la om uh pawt sue.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Liv a aka muk tih aka kaap Ephraim ca rhoek khaw caemrhal tue vaengah a hnuk la bung uh.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Pathen kah paipi te ngaithuen uh pawt tih a olkhueng neh pongpa ham khaw a aal uh.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Te dongah amah kah bibi neh khobaerhambae amih a tueng te a hnilh uh.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Egypt kho Zoan hmuen kah a napa rhoek mikhmuh ah khobaerhambae a saii pah.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Tuitunli te a phih pah tih amih a kat puei vaengah tui khaw som bangla pai.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Te phoeiah amih te khothaih ah cingmai neh khoyin puet te hmai vang neh a mawt.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Khosoek ah lungpang rhoek te a hep pah tih tuidung bangla muep a tul.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
Thaelpang khuikah tuicip a thoeng sak tih tuiva tui bangla a hlawn.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Tedae rhamrhae ah Khohni te a koek uh tih a taengah tholh ham koep a koei uh.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Amih kah hinglu dongah caak a hoe uh te khaw a thinko neh Pathen ni a noemcai uh.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Pathen taengah khaw, “Khosoek khuiah caboei phaih ham Pathen te coeng thai aya?
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Lungpang a boh tih tui a phuet vaengah soklong la long coeng ke. A pilnam ham buh khaw a paek thai vetih maeh a tael pah venim?,” a ti uh tih a thui uh.
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
BOEIPA loh a yaak vaengah a paan tih Jakob te hmai neh a kolh. Israel taengah khaw thintoek a khuen bal.
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
Pathen te tangnah uh pawt tih Boeipa kah khangnah dongah a pangtung uh pawt dongah ni.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Tedae a sokah khomong te a uen tih vaan thohkhaih rhoi te a ong.
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
Te dongah amih kah a cak ham manna a tlan sak tih amih te vaan cangpai a paek.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Hlang loh rhaelnu buh a caak tih lampu khaw amih ham kodam la a thak pah.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Vaan lamkah kanghawn a hlah tih a sarhi neh tuithim yilh khaw a thawn.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Te dongah maeh loh laipi bangla, vaa mul long khaw tuitunli kah laivin bangla amih soah tlan tih,
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
a dap kaepvai kah a lambong lakli ah a hlak pah.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Te dongah a caak uh tih muep cung uh. Amih kah ngaihlihnah vanbangla amih te a paek.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
A ka dongah caak a paem uh pueng akhaw amamih kah hoehhamnah te kholong uh tak pawh.
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Te dongah Pathen thintoek amih taengla pai. Te vaengah amih khuikah thaomthathueng rhoek te a ngawn tih Israel cadongcaloe rhoek te a tulh.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Te boeih khui lamkah tholh uh bal pueng tih Boeipa kah khobaerhambae te tangnah uh pawh.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
Te dongah amih kah khohnin loh a honghi la, a kum khaw lungmitnah neh thok.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Amih te a ngawn van daengah ni Boeipa te a tlap uh. Mael uh tih Pathen a toem uh.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Te daengah amih kah lungpang Pathen neh amih aka tlan Khohni Pathen te a ngaidam uh.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Tedae amah te a ka neh a hloih uh tih a lai neh a taengah laithae uh.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Amih kah lungbuei te khaw Boeipa taengah hong pawt tih a paipi te tangnah uh pawh.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
A thinphoei lothaesainah khaw a dawth tih amih te phae pawh. Te dongah a thintoek khaw puet a hnop tih a kosi khaw boeih sah pawh.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Amih te pumsa lah om tih yilh loh a khum phoeiah ha mael pawt te khaw a poek.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Khosoek ah Boeipa mat a koek uh vanbangla khopong ah Boeipa te a noih uh.
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Te dongah Pathen te koekthoek a noemcai uh tih Israel kah hlang Cim te a phen uh.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Rhal khui lamkah Boeipa kut loh amih a lat khohnin te poek uh pawh.
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
Amah kah miknoek te Egypt ah, kopoekrhai hno khaw Zoan hmuen ah a tueng sak.
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
A sokko khaw thii la a poeh sak tih tuicip kangna khaw o uh thai pawh.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Amih aka yok ham pil neh amih aka phae ham bukak khaw a hlah pah.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
A cangthaih te phol taengla, a thaphu khaw kaisih taengla a paek pah.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Amih kah misur te rhael neh, a thaihae khaw tlansing neh a ngawn pah.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
A rhamsa te rhael taengla, a boiva khaw rhaekhmai taengla a uup pah.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
A thintoek thinsa kah a thinpom khaw, yoethae puencawn rhoi at kah kosi neh citcai te khaw amih taengah a sah.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
A thintoek ham a hawn a saelh coeng. Amih kah hinglu te dueknah lamkah khaw hnaih pawh. Te dongah a hingnah te duektahaw taengla a paek pah.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Egypt kah caming boeih neh Ham dap kah thahuem tanglue te a ngawn pah.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Tedae a pilnam te boiva bangla a khuen tih khosoek khuiah tuping bangla a hmaithawn.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Amih te ngaikhuek la a mawt tih rhih uh pawt dae a thunkha rhoek te tuitunli loh a khuk.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Te dongah amah kah bantang kut neh a men tlang cim khorhi la amih te a khuen.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Namtom rhoek te amih hmai lamkah a haek pah tih rho la rhilong te a suem pah. Te dongah Israel koca loh amih kah dap ah kho a sakuh.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Tedae Khohni Pathen te a noemcai uh tih a koek uh, a olphong khaw khoem uh pawh.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
A napa rhoek bangla balkhong uh tih hnukpoh uh. Lii a pawl la poeh uh.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
A hmuensang neh Boeipa a veet uh tih a mueidaep neh a thatlai sakuh.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Pathen loh a yaak vaengah lungoe tih Israel te rhep a hnawt.
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
Te dongah Shiloh pohmuen neh hlang lakli kah a khueh dap te a phap sut.
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
A sarhi te tamna la, a thangpomnah khaw rhal kut khuila a paek pah.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
A pilnam te cunghang taengla a tloeng tih a rho taengah khaw lungoe.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Tongpang rhoek te hmai loh a hlawp dongah oila rhoek thangthen uh pawh.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
A khosoih rhoek te cunghang dongah cungku uh tih a nuhmai rhoek khaw rhap uh pawh.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
Te vaengah Boeipa loh aka ip muelh bangla, misurtui neh aka tamhoe hlangrhalh bangla haenghang.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
A rhal rhoek te tloep a tloek tih amih te kumhal kokhahnah la a khueh.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Joseph kah dap khaw a hnawt tih Ephraim kah mancai te a tuek tloe moenih.
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
Tedae a lungnah Zion tlang kah Judah mancai te a tuek.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Te dongah a rhokso te a sang la a sak tih kumhal due diklai bangla a suen.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
A sal David te a tuek dongah boiva vongup lamkah a loh.
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
A pilnam Jakob neh a rho Israel te luem puei ham ni anih te cacun hnuk lamkah a khuen.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
Te dongah a thinko neh amih te a luem puei tih, a kut kah a lungcuei neh a mawt.
