Salme 78
1 Mit Folk! vend dine Øren til min Lære, bøjer eders Øren til min Munds Tale!
Asaph ih maskil. Aw kai ih kaminawk, kang patuk ih kaalok ah naa to patueng oh loe, ka pakha hoi tacawt loknawk hae tahngai oh.
2 Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde mørke Taler fra fordums Tid,
Patahhaih hoiah pakha to ka paongh moe, canghnii ah thuih ih kathuk loknawk to kang thuih o han,
3 dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
to loknawk loe aicae ampanawk mah aicae khaeah thuih o boeh, aicae mah a thaih o moe, a panoek o boeh.
4 Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
Nihcae ih caanawk khaeah kang phat pae o mak ai; Angraeng saphawhaih, a thacakhaih, a sak ih dawnrai hmuennawk loe, angzo han koi adung kaminawk khaeah amtuengsak tih.
5 Han oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hvilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
Jakob acaeng hanah lok a paek, Israel caanawk khaeah kaalok to a caksak, anih mah aicae ampanawk khaeah, na caanawk han patuk o patoeng ah:
6 paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
angzo han koi nawktanawk hoi tapen han koi nawktanawk mah doeh panoek o moe, a caanawk khaeah thuih pae o patoeng hanah,
7 og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
Sithaw to oep o moe, Sithaw mah sak ih hmuennawk to pahnet ai ah, a paek ih loknawk to pazui o hanah, lokthui pae ah:
8 og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
nihcae loe palung thah o moe, laisaep o thaih, poek toeng ai kami, Sithaw oephaih muithla tawn ai, ampanawk baktiah om o ai.
9 Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
Ephraim caanawk loe kalii avak o moe, misa to tuk o, toe hnukbangah amlaem o let.
10 De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
Nihcae loe Sithaw lokmaihaih to pakuem o ai, anih mah paek ih kaalok to pazui han koeh o ai.
11 Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
Nihcae loe anih mah sak ih toknawk hoi nihcae khaeah amtuengsak ih dawnrai hmuennawk to pahnet o.
12 For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
Izip prae, Zoan ah ampanawk hmaa ah anih mah dawnrai hmuennawk to sak pae.
13 Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
Anih mah tuipui to pakhoih moe, tui to angkatsak; tuinawk to tapang baktiah angdoetsak.
14 Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
Khodai ah tamai hoiah a zaeh, khoving ah aqum puek hmaithaw hoiah a hoih.
15 Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
Praezaek ah lungsongnawk to boh moe, tuipui baktiah pop parai tui to nihcae hanah a paek.
16 Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
Thlung thung hoiah tui to tacawtsak moe, tuinawk to vapui baktiah a longsak.
17 Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
Toe nihcae loe anih nuiah zaehaih to sak o aep, Kasang koek to praezaek ah laisaep o thuih vop.
18 Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
Angmacae zok kamthlam dipsak han ih khue ni Sithaw to tanoek o.
19 Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
Ue, nihcae loe Sithaw aekhaih lok to thuih o; praezaek ah Sithaw mah caboi na baih pae tang tih maw? tiah a thuih o.
20 Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
Khenah, thlung a boh naah, tui to tacawt moe, pop parai vacong tui ah longh; takaw doeh na paek thai tih maw? Angmah ih kaminawk hanah moi doeh paek thai tih maw? tiah a thuih o.
21 Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
Angraeng mah to lok to thaih naah, palungphui; Jakob acaengnawk to hmai mah kangh moe, Israel caanawk nuiah palungphuihaih to phak,
22 fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
tipongah tih nahaeloe nihcae loe Sithaw tang o ai, anih ih pahlonghaih ah doeh oephaih to tawn o ai.
23 Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
Toe anih mah ranui ih tamai to lokpaek moe, van thoknawk to amongh,
24 Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
caak hanah nihcae nuiah manna kho to angzoh pae; nihcae hanah van takaw to a paek.
25 Hver aad de stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
Kaminawk loe vankaminawk ih buh to caak o; nihcae zok amhah hanah caaknaek to a paek.
26 Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
Ni angyae bang ih takhi to van ah a songsak moe, a thacakhaih hoiah aloih bang ih takhi to a songsak.
27 Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
Maiphu baktiah moi to kho ah angzohsak, tuipui taeng ih savuet baktiah tavaanawk to azawksak.
28 Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.
A sak o ih im salak hoi nihcae ataihaih ahmuen taengah a kraksak.
29 Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til.
Nihcae koeh ih baktiah anih mah paek pongah, nihcae loe caak o moe, zok amhah o.
30 De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund:
A koeh o ih buhcaakhaih to angkhoe o ai vop, buh a caak o li naah,
31 Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog nogle iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel.
Sithaw palungphuihaih to nihcae nuiah phak, nihcae thungah kathawk koek kami to anih mah hum pae ving; a qoih o ih Israel thendoengnawk to dueksak.
32 Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger.
Hae baktih hmuennawk boih a tongh o, toe anih mah sak ih dawnrai hmuennawk to tang o ai, zaehaih to a sak o toeng toeng vop.
33 Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse.
To pongah nihcae ih ani to azom pui ah laemsak moe, saningnawk to raihaih hoiah boengsak.
34 Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle.
Sithaw mah nihcae to hum naah, kalah kaminawk loe amlaem o let moe, Sithaw to palung tang hoiah pakrong o.
35 Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser.
Sithaw loe angmacae ih lungsong, Kasang koek loe angmacae pahlongkung ah oh, tiah nihcae mah panoek o.
36 Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger.
Toe pakha hoiah ni anih to pakoeh o, anih khaeah palai hoi amsawnlok to a thuih o.
37 Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt.
Anih khaeah poek toenghaih tawn o ai, a sak o ih lokkamhaih nuiah doeh oephaih tawn o ai.
38 Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem.
Toe anih loe tahmenhaih hoiah koi pongah, nihcae zaehaih to tahmen pae, nihcae to amrosak ai: ue, pop parai palungphuihaih to anih mah pauep, palung a phuihaih to amtuengsak ai.
39 Og han kom i Hu, at de vare Kød, et Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage.
Sithaw mah nihcae loe taksa ah ni oh o, kalaem tangcae amlaem let thai ai takhi ah ni oh o, tiah panoek.
40 Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.
Anih to praezaek ah vai nazetto maw laisaep o thuih moe, taw ah nazetto maw palungset o sak?
41 Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel.
Ue, nihcae loe hnukbangah amlaem o moe, Sithaw to tanoek o, Israel Ciimcai Kami to palungphui o sak.
42 De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød;
Anih thacakhaih to nihcae mah panoek o ai, anih mah misa ban thung hoi pahlonghaih to panoek o ai.
43 da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark;
Izip prae ah sak ih angmathaih, Zoan ah sak ih dawnrai hmuennawk;
44 da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem;
nihcae mah tui naek o thaih han ai ah, vapuinawk hoi vacongnawk to athii ah angcoengsak.
45 og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse;
Nihcae kaek hanah taksaenawk to prawt pae moe, nihcae amrosak hanah ukongnawk to patoeh.
46 og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde;
Nihcae ih thingthai qumponawk loe langkawk hanah paek moe, nihcae ih hmuennawk doeh pakhu hanah a paek.
47 han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker;
Nihcae ih misurkungnawk to qaetui hoiah dueksak moe, thaiduetkungnawk doeh dantui hoiah dueksak.
48 og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
Sithaw mah nihcae ih maitawnawk to qaetui hanah paek moe, tuunawk doeh hmai hanah paek pae.
49 han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
Anih palungphuihaih tha hoiah nihcae khaeah kasae vankaminawk to patoeh moe, palungbethaih, palung hmai amngaehhaih hoi raihaihnawk to ohsak.
50 han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
Palungphuihaih loklam to a sak; nihcae ih pakhra paduek hanah paawt ai, nihcae hinghaih to nathaih kasae khaeah a paek.
51 og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte;
Izip prae ah calunawk boih, Ham ih kahni imthung ah kaom thacak tangsuekhaih calu koek to paduek pae boih.
52 men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
Toe angmah ih kaminawk loe tuu baktiah a huih moe, tuunawk baktiah praezaek ah a caeh haih.
53 og han ledede dem tryggelig, at de ikke flygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
Misa ban thung hoi loih hanah anih mah zaeh pongah, nihcae loe zii o ai; toe nihcae ih misanawk loe tuipui mah khuk khoep.
54 Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
Nihcae to kaciim ahmuen angzithaih ramri khoek to, a bantang ban hoiah lak ih mae karoek to a caeh haih.
55 og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
Nihcae hmaa ah Sithaw panoek ai kaminawk to a haek pae, qawk ah toep ih long to tah o moe, amzet o, Israel caanawk loe imsak o moe, to ah oh o.
56 Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
Toe nihcae mah Kasang koek Sithaw to tanoek o moe, laisaep o thuih, a thuih ih lok to tahngai o ai.
57 Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
Nihcae loe ampanawk baktiah oep om o ai, hnukbangah angnawn o; oepthok ai palaa baktiah lam amkhraeng o.
58 Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
Nihcae mah kasang ahmuennawk hoiah anih to palungphui o sak moe, sakcop ih krangnawk hoiah uthaih palung to tacawt o sak.
59 Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
Sithaw mah thaih naah, palungphui moe, Israel caanawk to paroeai panuet,
60 Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
kaminawk salakah kaom, Shiloh ih kahni im doeh a caeh taak,
61 Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
a thacakhaih to tamna ah caehsak moe, a lensawkhaih to misa banah a paek.
62 Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
Angmah ih kaminawk to sumsen hoi hum hanah a paek; a toep han ih qawk nuiah kating ai palungphui.
63 Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
Nihcae ih thendoengnawk to hmai mah kangh pae; nihcae ih tanglanawk doeh sava sah o ai.
64 Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
Angmacae ih qaimanawk doeh sumsen hoiah duek o; lamhmainawk doeh qah o ai boeh.
65 Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
To naah Angraeng loe iih kangthawk baktih, misurtui pongah kahang thacak kami baktiah angthawk.
66 Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
Angmah ih misanawk to a tuk moe, dungzan khoek to azatsak.
67 Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;
Joseph ih kahni im to a maak pae, Ephraim acaeng doeh qoi ai,
68 men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede.
toe Judah acaeng, angmah palung ih, Zion mae to anih mah qoih.
69 Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig.
Angmah ih hmuenciim to hmuen sang baktiah a sak moe, dungzan khoek to caksak ih long baktih a ohsak.
70 Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne;
A tamna David to qoih, tuu imthung hoiah anih to a lak;
71 fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv.
angmah ih kami Jakob acaeng hoi angmah ih qawk ah kaom Israel acaeng to khetzawn hanah, caa kaom tuu amnonawk toephaih thung hoiah ni anih to qoih.
72 Og han vogtede dem efter sit Hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.
To pongah toenghaih palungthin hoiah nihcae to a khetzawn moe, palunghahaih ban hoiah nihcae to a hoih.
