Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Mi voz se levanta a ʼElohim y clamaré. Mi voz se levanta a ʼElohim, Y Él me oirá.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

En el día de mi angustia busqué a ʼAdonay. A Él levanté mi mano de noche sin descanso. Mi alma rehusaba ser consolada.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Me acuerdo de ʼElohim y me conmuevo. Me lamento y mi espíritu desmaya. (Selah)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Mantienes mis párpados abiertos. Estoy turbado y no puedo hablar.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Consideré los días de antaño, Los años de tiempos pasados.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Recuerdo mi canto en la noche. Medito en mi corazón, Y mi espíritu escudriña:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

¿Desechará ʼAdonay para siempre, Y no volverá a ser favorable?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

¿Cesó por completo su misericordia? ¿Se extinguió para siempre su promesa?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

¿Olvidó ʼEL ser bondadoso? ¿En su ira retiró su compasión? (Selah)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Entonces dije: Es mi enfermedad: Que la mano derecha de ʼElyón cambió.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Me acordaré de las obras de YA, ¡Sí! Recordaré tus maravillas de antaño.

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

Meditaré en toda tu obra, Y hablaré sobre tus proezas.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

¡Oh ʼElohim, santo es tu camino! ¿Cuál ʼelohim es tan grande como nuestro ʼElohim?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tú eres el ʼElohim que obra maravillas. Hiciste notorio entre los pueblos tu poder.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Con tu poder redimiste a tu pueblo, A los hijos de Jacob y de José. (Selah)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Te vieron las aguas, oh ʼElohim. Las aguas te vieron y se angustiaron. Los abismos también se estremecieron.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Espesas nubes derramaron agua. Los nubarrones tronaron. También tus flechas centellaron.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

El ruido de tu trueno estaba en el remolino de viento. Los relámpagos iluminaron el mundo. Tembló y se estremeció la tierra.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Abriste tu camino en el mar Y tus senderos en las aguas caudalosas, Para que tus pisadas no fueran conocidas.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Como un rebaño guiaste a tu pueblo Por medio de Moisés y Aarón.