Salme 77
1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.
in finem pro Idithun psalmus Asaph voce mea ad Dominum clamavi voce mea ad Deum et intendit me
2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!
in die tribulationis meae Deum exquisivi manibus meis nocte contra eum et non sum deceptus rennuit consolari anima mea
3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.
memor fui Dei et delectatus sum exercitatus sum et defecit spiritus meus diapsalma
4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)
anticipaverunt vigilias oculi mei turbatus sum et non sum locutus
5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
cogitavi dies antiquos et annos aeternos in mente habui
6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
et meditatus sum nocte cum corde meo exercitabar et scobebam spiritum meum
7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
numquid in aeternum proiciet Deus et non adponet ut conplacitior sit adhuc
8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?
aut in finem misericordiam suam abscidet a generatione in generationem
9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
aut obliviscetur misereri Deus aut continebit in ira sua misericordias suas diapsalma
10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)
et dixi nunc coepi haec mutatio dexterae Excelsi
11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
memor fui operum Domini quia memor ero ab initio mirabilium tuorum
12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
et meditabor in omnibus operibus tuis et in adinventionibus tuis exercebor
13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
Deus in sancto via tua quis deus magnus sicut Deus noster
14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
tu es Deus qui facis mirabilia notam fecisti in populis virtutem tuam
15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
redemisti in brachio tuo populum tuum filios Iacob et Ioseph diapsalma
16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)
viderunt te aquae Deus viderunt te aquae et timuerunt et turbatae sunt abyssi
17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
multitudo sonitus aquarum vocem dederunt nubes etenim sagittae tuae transeunt
18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.
vox tonitrui tui in rota inluxerunt coruscationes tuae orbi terrae commota est et contremuit terra
19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.
in mari via tua et semitae tuae in aquis multis et vestigia tua non cognoscentur
20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.
deduxisti sicut oves populum tuum in manu Mosi et Aaron
