Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

In finem, pro Idithun. Psalmus Asaph. Voce mea ad Dominum clamavi; voce mea ad Deum, et intendit mihi.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In die tribulationis meæ Deum exquisivi; manibus meis nocte contra eum, et non sum deceptus. Renuit consolari anima mea;

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

memor fui Dei, et delectatus sum, et exercitatus sum, et defecit spiritus meus.

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Anticipaverunt vigilias oculi mei; turbatus sum, et non sum locutus.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Cogitavi dies antiquos, et annos æternos in mente habui.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Et meditatus sum nocte cum corde meo, et exercitabar, et scopebam spiritum meum.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Numquid in æternum projiciet Deus? aut non apponet ut complacitior sit adhuc?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

aut in finem misericordiam suam abscindet, a generatione in generationem?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

aut obliviscetur misereri Deus? aut continebit in ira sua misericordias suas?

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Et dixi: Nunc cœpi; hæc mutatio dexteræ Excelsi.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Memor fui operum Domini, quia memor ero ab initio mirabilium tuorum:

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

et meditabor in omnibus operibus tuis, et in adinventionibus tuis exercebor.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Deus, in sancto via tua: quis deus magnus sicut Deus noster?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tu es Deus qui facis mirabilia: notam fecisti in populis virtutem tuam.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Redemisti in brachio tuo populum tuum, filios Jacob et Joseph.

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Viderunt te aquæ, Deus; viderunt te aquæ, et timuerunt: et turbatæ sunt abyssi.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Multitudo sonitus aquarum; vocem dederunt nubes. Etenim sagittæ tuæ transeunt;

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

vox tonitrui tui in rota. Illuxerunt coruscationes tuæ orbi terræ; commota est, et contremuit terra.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

In mari via tua, et semitæ tuæ in aquis multis, et vestigia tua non cognoscentur.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Deduxisti sicut oves populum tuum, in manu Moysi et Aaron.