Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Ein Psalm Assaphs für Jeduthun, vorzusingen. Ich schreie mit meiner Stimme zu Gott; zu Gott schreie ich, und er erhöret mich.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In der Zeit meiner Not suche ich den HERRN; meine Hand ist des Nachts ausgereckt und läßt nicht ab; denn meine Seele will sich nicht trösten lassen.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Wenn ich betrübt bin, so denke ich an Gott; wenn mein Herz in Ängsten ist; so rede ich. (Sela)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Meine Augen hältst du, daß sie wachen; ich bin so ohnmächtig, daß ich nicht reden kann.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Ich denke der alten Zeit, der vorigen Jahre.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Ich denke des Nachts an mein Saitenspiel und rede mit meinem Herzen; mein Geist muß forschen.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Wird denn der HERR ewiglich verstoßen und keine Gnade mehr erzeigen?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Ist's denn ganz und gar aus mit seiner Güte? und hat die Verheißung ein Ende?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hat denn Gott vergessen, gnädig zu sein, und seine Barmherzigkeit vor Zorn verschlossen? (Sela)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Aber doch sprach ich: Ich muß das leiden; die rechte Hand des Höchsten kann alles ändern.

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Darum gedenk ich an die Taten des HERRN; ja, ich gedenke an deine vorigen Wunder

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

und rede von allen deinen Werken und sage von deinem Tun.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Gott dein Weg ist heilig. Wo ist so ein mächtiger Gott, als du, Gott, bist?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Du bist der Gott, der Wunder tut; du hast deine Macht beweiset unter den Völkern.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Du hast dein Volk erlöset gewaltiglich, die Kinder Jakobs und Josephs. (Sela)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Die Wasser sahen dich, Gott; die Wasser sahen dich und ängsteten sich, und die Tiefen tobeten.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Die dicken Wolken gossen Wasser; die Wolken donnerten, und die Strahlen führen daher.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Es donnerte im Himmel; deine Blitze leuchteten auf dem Erdboden; das Erdreich regte sich und bebete davon.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Dein Weg war im Meer und dein Pfad in großen Wassern, und man spürete doch deinen Fuß nicht.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.