Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Auf den Siegesspender, für Zurückgezogene, von Asaph, ein Lied. Zu Gott erheb ich meiner Klage Stimme, zu Gott nur meine Stimme: "Du, mein Gott! Horch auf!"

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

In meiner Notzeit suche ich den Herrn; mein Ringen währt ohn' Ende in der Nacht, und meine Seele läßt sich nimmer trösten.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Wenn Gottes ich gedenke, muß ich seufzen. Und überlege ich, verzagt mein Geist. (Sela)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Die Augenlider bannst Du mir; verstört bin ich und ohne Sprache.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Ich überdenke alte Tage, die Jahre der Vergangenheit.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Bedenke ich des Nachts mein Leiden, erwäge ich's in meinem Sinn, dann forscht mein Geist:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

"Verstößt der Herr denn ewiglich? Ist er denn niemals wieder gnädig?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Hat seine Huld für immer aufgehört? Hat die Verheißung ganz und gar ein Ende?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Hat Gott das Gnädigsein verlernt? Hält er erzürnt sein Mitleid auf?" (Sela)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Da sag ich mir: "Das ist mein Kummer, daß sich geändert hat des Höchsten Rechte."

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Ich bin der Werke eingedenk des Herrn, betrachte jetzt Dein Wunderwalten in der Vorzeit

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

und überlege all Dein Tun und sinne Deinen Taten nach.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Dein Weg ist heilig, Gott. Wer ist ein Gott, so groß wie Gott?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Du bist der Gott, der Wunder tut. So offenbare an den Völkern Deine Macht!

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Erlös mit Macht Dein Volk, des Jakob und des Joseph Söhne. (Sela)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Die Wasser seh'n Dich, Gott. Die Wasser sehen Dich und beben; selbst Meerestiefen zittern.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Ausströmen Wolken Wasser, und das Gewölke donnert, es fliegen Deine Pfeile hin und her.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Zu Deinem Donner, rollend, krachend, leuchten Deine Blitze. Der Erdkreis zittert und die Erde bebt.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Dein Weg geht durch das Meer, Dein Pfad durch große Wasser, doch unkenntlich ist Deine Spur.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Du führst Dein Volk gleich einer Herdean Mosis und an Aarons Hand.