Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Au maître-chantre. — Selon Jéduthun. — Psaume d'Asaph. Ma voix s'adresse à Dieu, et je crie; Ma voix s'adresse à Dieu, afin qu'il m'écoute.

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

Au jour de ma détresse, je cherche le Seigneur; La nuit, ma main est tendue vers lui et ne se lasse point; Mon âme refuse d'être consolée.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Je me souviens de Dieu, et je gémis; Je médite, et mon esprit est abattu. (Pause)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Tu tiens mes paupières ouvertes; Je suis troublé, je ne puis parler.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Je pense aux jours d'autrefois. Aux années des temps passés.

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

Je me souviens de mes cantiques pendant la nuit; Je médite en mon coeur. Mon esprit se demande:

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

«Le Seigneur nous rejettera-t-il éternellement? Ne sera-t-il plus jamais propice?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Sa bonté est-elle à jamais épuisée? Sa promesse est-elle anéantie pour toujours?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Dieu a-t-il oublié d'avoir pitié? A-t-il, dans sa colère, mis un terme à ses compassions?» (Pause)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Puis je me dis: «Voici la cause de ma souffrance: C'est que la main droite du Très-Haut a changé»

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Je me rappellerai donc les actions glorieuses de l'Éternel. Oui, je me souviendrai de tes merveilles d'autrefois;

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

Je penserai à toutes tes oeuvres, Et j'évoquerai le souvenir de tes prodiges!

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

Ô Dieu, tes voies sont saintes! Quel Dieu est grand comme notre Dieu?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tu es le Dieu qui accomplit des merveilles; Tu as fait connaître parmi les peuples ta puissance.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

Par ton bras, tu as délivré ton peuple, Les enfants de Jacob et de Joseph. (Pause)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Les eaux t'ont vu, ô Dieu! Les eaux t'ont vu, elles ont frémi; Même les abîmes furent ébranlés.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Les nuées se répandirent en torrents d'eau; Les nuages lancèrent la foudre Et tes flèches volèrent de toutes parts.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Ton tonnerre gronda dans le tourbillon; Les éclairs illuminèrent le monde; La terre fut ébranlée et trembla.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

Tu te fis un chemin dans la mer, Un sentier dans les grandes eaux, Sans qu'on pût reconnaître tes traces.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Tu as conduit ton peuple comme un troupeau, Par la main de Moïse et d'Aaron.