Salme 77

1 Til Sangmesteren; for Jeduthun; en Psalme af Asaf.

Au maître chantre préposé aux Jeduthunites. Cantique d'Asaph. Ma voix s'élève à Dieu, et je prie; ma voix s'élève à Dieu, ô qu'il m'écoute!

2 Min Røst er til Gud, og jeg vil raabe; min Røst er til Gud, og han vende sine Øren til mig!

Dans mon jour d'angoisse je cherche le Seigneur; la nuit mes mains sont tendues, et ne se lassent point; mon âme repousse la consolation.

3 Jeg søgte Herren paa min Nøds Dag; min Haand var om Natten udrakt og lod ikke af; min Sjæl vægrede sig ved at lade sig trøste.

Je pense à Dieu, et je gémis, je réfléchis, et mon esprit se voile. (Pause)

4 Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. (Sela)

Tu tiens mes paupières éveillées, je suis agité, et je ne puis parler.

5 Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.

Je repasse les jours de jadis, les années d'autrefois,

6 Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.

je me rappelle mes chants de la nuit, je réfléchis en mon cœur, et mon esprit cherche.

7 Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.

Le Seigneur rejettera-t-Il à jamais, ne sera-t-Il plus désormais propice?

8 Vil da Herren forkaste i al Evighed og ikke vedblive at være naadig mere?

Pour toujours sa grâce a-t-elle cessé, en est-ce fait de la promesse à perpétuité?

9 Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?

Dieu a-t-Il oublié la pitié, et dans sa colère arrêté le cours de ses compassions? (Pause)

10 Har Gud glemt at være naadig? eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? (Sela)

Et je dis: Voici ce qui me fait souffrir: la droite du Très-haut n'est plus la même…

11 Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.

Je veux rappeler les actes de l'Éternel; car je me rappelle tes miracles d'autrefois;

12 Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.

et je veux méditer sur toutes tes œuvres, et considérer tes hauts faits.

13 Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.

O Dieu, ta voie est sainte; quel Dieu est grand comme Dieu?

14 O Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?

Tu es le Dieu qui fais des miracles! Tu as manifesté ta puissance parmi les peuples.

15 Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.

De ton bras tu délivras ton peuple, les enfants de Jacob et de Joseph. (Pause)

16 Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. (Sela)

Les eaux t'ont vu, ô Dieu, les eaux t'ont vu, et ont tremblé, et les flots ont été ébranlés.

17 Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.

Les nuages ont épandu les eaux, et les nues ont fait entendre une voix, et tes flèches volèrent.

18 De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile fore frem.

Ton tonnerre éclata en roulements, les éclairs illuminèrent le monde. La terre s'émut et trembla.

19 Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.

La mer fut ton chemin, et les grandes eaux, tes sentiers; et l'on ne put reconnaître tes traces.

20 Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

Comme un troupeau tu conduisis ton peuple, par les mains de Moïse et d'Aaron.